Fremtidens EDR

Her diskuterer vi fremtidens forening, hvordan vi skal udvikle organiseringen og hvad der skal satses på fremover.
Besvar
Brugeravatar
oz4zat
Indlæg: 96
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 16:29

Fremtidens EDR

Indlæg af oz4zat » lør jul 25, 2020 16:55

I forbindelse med at Agerschou & Co erobrede magten i EDR efter 8XWs og 5KMs velykkede sabotageforsøg meldte jeg mig ud.

I dag følger jeg lidt med her og på EDRs hjemmeside (når ellers den fungerer), og det er min fornemmelse, at valget kommer til at stå mellem "nytDNAs" hermetisk lukkede osteklokke eller en lige så tilsnøret osteklokke styret af Flemming Hessel.
Tredie mulighed er, at ingen af dem vinder en klar sejr, og at de så kan bruge de næste år til at be- og nedkæmpe hinanden, indtil al energi og alle midler er formøblet.

Begge parter har blikket stift rettet mod de millioner af kroner, som de kan få kontrol over ved et salg af ejendommen i Odense. Disse penge kan de så bruge til udgivelse af et kulørt magasin og håbløse kampagner for at hverve nye (gamle) medlemmer - samt lidt håndører til at forsøde diverse pensionisters alderdom med.
Uanset udfaldet vil historien vise, at Flemming Hessels, Kjeld Mailands med fleres kamp mod al fornyelse (inkl. EDRs tilstedeværelse på internettet) har ført til foreningens langsomme død - det er noget af en arv at efterlade sig.

Hvis DNA-gruppen vinder, bliver det interessant at iagttage om EDR køber Brugtgrej eller om Brugtgrej fuldstændigt overtager EDR ...
Glemmer du, så husker nettet
bit for bit ...

oz7xf
Indlæg: 604
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fremtidens EDR

Indlæg af oz7xf » søn jul 26, 2020 5:46

Hej Søren

Nu skulle EDRs fremtid nødig være ligeså tom som denne tråd hidtil har været.

Jeg tror ikke, at det kan betale sig at gå efter foreningens kapitaler. Hovedparten af dem vil blive ædt op af velmenende jurister.
Som det er nu vil foreningen ikke engang kunne gennemføre en § 17 Opløsning, da det fordre godkendes ved afstemning blandt
foreningens medlemmer. Vedtagelse kræver 2/3 flertal af de afgivne stemmer.

Jeg er nu ikke særlig pessimistisk med hensyn til amatørradioens beståen som sådan. Det er i forvejen ikke foreningen, der holder den oppe. Og deres "forhandlinger" med myndigheder er intet andet end kaffemøder og enkelte besvarelser på almene høringer, idet foreningen ikke har andet opdrag end ren interessevirksomhed at byde ind med.
Det er muligt, at foreningen lukker indenfor en overskuelig fremtid. Men jeg er temmelig overbevist om, at andre vil tage udfordringen op og starte et fællesskab. Det kunne jo passende ligge i lokalforeningsregie, og holdt på et dertil passende niveau.

vy 73
oz7xf, Allan
let's rock and roll

x-EDR
x-Brugtgrej.dk
http://www.oz7xf.com/

Brugeravatar
oz4zat
Indlæg: 96
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 16:29

Re: Fremtidens EDR

Indlæg af oz4zat » man jul 27, 2020 19:40

Hej Allan

Jeg tror ikke, at du har ret mht EDRs formue.
Ejendommen i Odense er gældfri og er vurderet til 2,75 millioner kroner. Derudover er der vel stadig lidt tilbage på diverse bankkonti (?).

Så "lidt" har "DNA-profeten & Co" og "gammelEDR" at slås om !

Når alle med energi og "yngre" (= under 50 - 60 år) er løbet skrigende væk, og formuen er ædt op, er det nok underordnet hvilke paragraffer man tager i anvendelse.

Hvis ikke RM/HB begynder at opføre sig som voksne mennesker, er jeg overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, inden antallet af medlemmer kan opgøres med et trecifret tal.
Og helt ærligt; som jeg har oplevet kampene i EDR i de sidste mange år har jeg svært ved at forestille mig en konstruktiv forsoning mellem de forskellige kampberedte handyr. De sidste to års lukkethed, som på alle parametre får 8XW & Cos regimente til at fremstå som den rene uskyld, peger på ingen måde i retning af forsoning og samarbejde.

Efter min mening er en lukning af EDR ikke lig med amatøradioens undergang !
På sin vis kunne man ønske sig, at det skete snart - så vil der nemlig blive rum til noget nyt.
Men som jeg, som udenforstående, ser udviklingen i EDR de sidste år, er der ikke meget håb og med den formue kan skuden (desværre) sejle videre i nogle år.
Glemmer du, så husker nettet
bit for bit ...

Besvar