Side 1 af 1

EDRs visioner

: ons maj 15, 2019 17:30
af OZ0J
OZ1KLB, EDR Kalundborg var d. 14/5 vært for et foredrag/debatmøde om EDRs fremtid og visioner. Lokalafdelingen havde ved den lejlighed inviteret EDRs landsformand, OZ3QY Jan Anderschou til at berette lidt om EDR og fremtiden.

Jeg var til stede denne aften i Kalundborg, idet jeg trods alt stadig interesserer mig lidt for EDRs ve og vel - også selv om jeg har meldt mig ud efter over 30 års medlemskab.

EDRs landsformand kom med følgende indlæg om fremtiden

EDR skal være synlig og have kvalitet
EDR skal være arrangør, initiativtager, samlingssted, samfundsduelig, informationsdatabase
EDR interessegrupper er også for ikke EDR medlemmer
OZ skal være af bedre kvalitet, nå en bredere målgruppe, større relevans. I OZ august kommer der et byggeprojekt, og I december 2019 kommer der noget om 3D print af antenner
EDRs hjemmeside skal indeholde flere billeder og mindre tekst
Webshoppen skal indeholde varer, der fremmer EDRs formål. Der kommer byggesæt til lav pris
EDRs plan med antenne interessegruppen er at udgive et antennekompendium til kommunerne
EDR vil lave 2 teams til støjtjenester, et med alle de kloge mennesker og nogle lokale teams
EDRs lokalafdelinger vil få en fremtræden plads på hjemmesiden, her manglede nogle lokalafdelinger med en præsentation, kalender m.v.
På sigt vil EDR lave et intranet for lokalafdelinger
Jf. landsformanden så vil danske forhandlere gerne låne udstyr ud til lokalafdelinger, hvis nogen vil anmelde produkterne
Der vil komme en junior side på hjemmesiden, bl.a. en blok og noget om YOTA aktivitet
På Klokkestøbervej vil museet blive lavet om til et virtuelt museum, og de ledige rum skal bruges til anden aktivitet eller lejes ud

Der var efterfølgende en debat blandt de ca. 15 fremmødte. Flere mente, at kontingentet skulle sættes som et grundkontingent med tilkøb af ekstra ydelser.

Jeg kan have glemt et par "guldkorn".

Om ovenstående giver ro i EDR og flere medlemmer vi jeg overlade til andre at vurdere.

Re: EDRs visioner

: ons maj 15, 2019 20:45
af oz1iky
Hej

Ja, på mange måder en interessant aften.
En stor tak til OZ1KLB EDR Kalundborg for dette aldeles udmærkede initiativ.

Der var en del interessante emner og fremtidige initiativer oppe at vende igår aftes.
Og jeg glæder mig da til at se dem udmøntet i konkrete aktiviteter til glæde for alle danske radioamatører.

Jeg ønsker OZ3QY lykke til med disse visioner for fremtiden.


VY 73

Kenenth OZ1IKY

Re: EDRs visioner

: tors maj 16, 2019 8:43
af OZ1FF
Mojn Kenneth & Jørgen

Tak for referatet fra Kalundborgmødet.

Å synnejysk har vi et ordsprog, som fint kan bruges på visionerne for EDR: Stoe rosiner i æ sæk.

Ikke alle punkterne er varm luft. Men jeg har svært ved at se alle de hænder, som skal løfte tiltagene. Der er i dag få aktive radioamatører tilbage, som enten bruger tiden til at ævle og kævle i diverse fora, smede rænker eller køre radio. Sidste lader sig fint gøre uden et OZ i billedbladskvalitet, en kedelig og uaktuel hjemmeside - selv for medlemmer, billige byggesæt eller temamøder. Så disse radioamatører er næppe på vej tilbage i folden endsige udgør de den arbejdskraft, som er nødvendig for at løfte EDR til fordums storhed eller bare til noget, som ligner nutidens krav.

Det er muligt, at mine iagttagelser er forkerte, men da EDR 3.0 er blevet installeret i et effektivt Faradays bur, som ikke lader radiosignaler undslippe til det gemene folk, så kan man jo nemt løbe med halv vind. Gad egentlig godt vide om sidste også gælder repræsentantskabet.

Re: EDRs visioner

: tors maj 16, 2019 11:07
af OZ0J
jeg glemte lige, at landsformanden også var inde på RABOS. Her bekræftede landsformanden, at EDRs bagtanke med RABOS er en evt. mulighed for at forbedre antenneopsætning for de enkelte danske radioamatører.

Og jeg vil også takke OZ1KLB, EDR Kalundborg for det fine arrangement. Hvordan kaffen og det bløde brød var, ved jeg ikke, da jeg havde en bid vej hjem til Brandelev og skulle passe mit arbejde næste dag.

Jeg har sendt en "tak for sidst" email til OZ2ALV, som var så flink at invitere. Her har jeg opfordret til, at landsformanden kommer rundt med samme visioner til andre lokalafdelinger. Jeg er ikke lige på e-mail med landsformanden, så opfordringen kommer ikke fra min side.

Re: EDRs visioner

: tors maj 16, 2019 21:43
af oz7xf
Der skal ikke herske tvivl om, at det er en rigtig god idé at starte valgbussen rundt til landets lokale afdelinger.
Der skal heller ikke herske tvivl om, at "fremtidsemnerne" alle er relevante omend præget af altovervejende gammel vin fra en nu hedengangen bestyrelse. Ånden, bouqueten, synes at være i orden.

Men er det nok for at genvinde tilliden til foreningen i en grad, så tabte medlemmer, dem, der ikke har det rette DNA, genvindes. Jeg tror det ikke. Det er måske heller ikke meningen.
For havde det været meningen, så havde formanden vægtet mere åbenhed og information om foreningens visioner på foreningens hjemmeside.
Nu kan man så i stedet se frem til flere billeder og mindre tekst. Så mangler der bare de store overskrifter, og lødigheden bliver at sammenligne med formiddagsbladene og Se og Hor. Det som dem med det rette DNA higer så meget efter.
Jeg kan imidlertid ikke have så meget imod det, sålænge tiltagene holdes indenfor egne rækker, og ikke påvirker radioamatører udenfor foreningen.
RIBUS RABOS Rabies, PYT

7xf

Re: EDRs visioner

: fre maj 17, 2019 2:26
af oz7c
Hej til alle
Ja formanden har nu ca 1.5 år til at føre sine visioner ud i livet !
Spørsmålet er om dem med det ikke rigtige DNA vi vende tilbage ?
Det tvivler jeg på !

Og EDR 3.0 er ikke løsningen !

Alene det at debatten forregå her og ikke på edr.dk viser klart
at der ikke er nogen nye visionner. censur er stadig en del af EDR !

73 Boye

Re: EDRs visioner

: fre maj 17, 2019 6:57
af OZ0J
oz7c skrev: fre maj 17, 2019 2:26 Alene det at debatten forregå her og ikke på edr.dk viser klart
at der ikke er nogen nye visionner. censur er stadig en del af EDR !
Det er ikke kun debatten, der ikke er på edr.dk Der kommer heller ikke mange andre indlæg, censur eller ej.

Jeg fik i går opdateret LoTW med de papir QSL kort, som jeg havde med til Visalia i april. Samtidig fik jeg så også sendt en ansøgning på mine LoTW QSL, så nu er jeg opdateret.

Jeg vil bruge weekenden på at besvare ca. 260 direkte QSL kort fra KH8 til glæde for en masse radioamatører verden over.
Det er i min verden det rigtige DNA :D

Re: EDRs visioner

: ons maj 22, 2019 8:24
af OZ5WU
Den manglende debat og aktivitet, må skyldes dette:
2019-05-22_05-47-04.jpg

Re: EDRs visioner

: ons maj 22, 2019 10:45
af FinnA
Hej Michael
Hvorfor er du så gal på EDR?
Jeg synes jeg ofte læser indlæg fra dig der tydeligt viser at du er meget gal på denne forening.
Måske det ikke vedkommer mig, men alligevel vil jeg spørge, jeg tænker nemlig på at melde mig ind, måske senere få certifikat til kortbølgeaktiviteter, jeg er vild med digimode./Finn A.

Re: EDRs visioner

: ons maj 22, 2019 12:18
af OZ1FF
Hej FinnA

Amatørradio er verdens bedste hobby, som også du kan få glæde af. Landsforeningen EDR er kun for mennesker med det rigtige DNA, hvad dette så end er. Rundt om i landet findes lokale foreninger, hvor aktive radioamatører holder certificatkurser og afholder prøver. Disse lokale afdelinger udgør fundamentet for danske radioamatører uanset medlemskab af landsforeningen EDR. Så jeg kan anbefale dig at tage kontakt til den nærmeste lokalafdeling. Det er her vigtigt, at du finder en afdeling, hvor aktiviteten trives. Det kan du se på afdelingernes hjemmesider.

Når der engang er kommet nye, troværdige kræfter til roret i EDR, så indmelder jeg mig igen. Indtil da holder jeg mig Esbjerg afdelingen.

Re: EDRs visioner

: ons maj 22, 2019 14:33
af OZ5WU
Hej FinnA

Ser vi på Experimenterende Danske Radioamatørers formåls § - kan jeg til enhver tid underskrive en troskabsed :D

Dét jeg ikke kan leve med er som OZ1FF nævner, at "man" skal bestå DNA testen for at være velkommen. Dertil kommer en række hændelser de seneste år, hvor almindelig god moral og etik, ikke har nydt fremme i EDR, der har været "lidt" for mange svinestreger..
Så længe den tilstand eksisterer, vil de der driver makværket, blive mindet om deres uhyrligheder, dette gælder også fornægterne som ikke vil tage ved lære af historien, de vil kun se fremad uden at rette den skæve skude..
Den dag det uvæsen er stoppet, vil du kunne finde mig i medlemsskaren igen

Jeg kan så fortælle dig at jeg faktisk er medlem af ikke mindre end TRE lokalforeninger her på Sjælland, én hvor foreningen endnu er medlem af EDR og to der har kappet båndene til EDR på grund af de mildt sagt dubiøse forhold i EDR..

Ligesom OZ1FF vil jeg anbefale dig at opsøge den nærmeste lokalafdeling uanset om den har et EDR medlemskab eller ej, der vil med sikkerhed findes flinke mennesker der kan hjælpe dig i den rigtige retning til et certifikat.

Til sidst vil jeg lige tilføje at jeg bruger mere end meget tid på at være Radioamatør Der Eksperimenterer :) med både loddekolbe og radio, endda pr. satellit 8)