4 kHz båndbredde Yaesu ftdx10

Alt hvad der angår modtager, sender og perifer enheder.
Besvar
oz7xf
Indlæg: 716
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

4 kHz båndbredde Yaesu ftdx10

Indlæg af oz7xf »

Denne løjerlige tråd:
http://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode=thread&obj=87365
har bragt mig til tastaturet med et par bemærkninger på trådstarterens spørgsmål:
nogen der ved hvordan man får den nye yaesu ftdx-10 til at køre 4 khz tx på 60m ?
Her er stationens manual:
http://www.yaesu.com/indexVS.cfm?cmd=Di ... Archived=0

Af den fremgår det, hvorledes TX-båndbredden, BPF kan indstilles. Se side 81 - 86. Den kan dog ikke opnå den ønskede båndbredde på 4 kHz.
Det giver nu heller ikke nogen god mening at benytte båndbredder af den størrelse til kommunikation, da forskellen fra den normale og fuldt tilstrækkelige på 2,7 kHz til 4 kHz (SSB) vil give et tab svarende til ca. 1 S grad, og min erfaring er, at det ofte er denne S grad man kan komme til at mangle, når det ikke lige er naboen, som man skal have fat på. Og er det naboen, som jeg skulle have fat på, ville jeg vælge FM på 2 meter båndet.

Der er imidlertid en del andre håndtag at stille på i den station for at få en virkelig god kommunikationsmodulation. Og det er vigtigt at starte med Microphone Gain og derefter en ny begrænsningsfunktion, AMC-gain, se side 46. Derefter følger side 47 med Speech Processor, og endelig en fin Equalizer siderne 48 - 49.
Man kan med fordel finde en egnet WEBSDR station og monitere sit signal dér, eventuelt ved optagelse:
http://www.websdr.org/
Og endelig kan man jo overveje en helt anden mikrofon end den medfølgende håndholdte. Den medfølgende har forøvrigt en omskifter på bagsiden og i stilling I tilfredsstiller den det høje toneleje, som præger flere østasiatiske sprog. Så her i OZ-land vil man normalt som mand skulle vælge stilling 2 med mindre, at man er kastratsanger.
medlem af EDR
x-brugtgrej.dk
Besvar