Fejl i afviklingen af RM 2022

Her diskuterer vi fremtidens forening, hvordan vi skal udvikle organiseringen og hvad der skal satses på fremover.
Besvar
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

På baggrund af en tidligere formands forbliven på posten trods udtrykt mistillid til ham blev det nødvendigt at ændre foreningens styrelsespapirer og valgmetoder væk fra at være præsidentpræget. Komplekset kom til at bestå af følgende elementer: Vedtægter, forretningsordener for hhv hovedbestyrelse og for repræsentantskabet, samt et sæt valgregler med beskrivelse, således at man ikke igen skulle rage ud i sager omkring valgsvindel mv.

Det virkelig interessante ved det nye kompleks var samspillet mellem vedtægter og forretningsordener. Efter høringsrunde blev sagskomplekset vedtaget 16. december 2017 på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Ungefær 14 dage efter faldt bomben, en læk af fortrolige oplysninger givet ved et HB-møde. Jeg vil ikke her gå dybere ind i, hvad der efterfølgende skete, men givet er, at de førende kræfter i forbindelse med tilblivelsen og udrulningen af de nye vedtægter ikke længere var tilstede og kunne holde fast i filosofien bag vedtægterne.
Sidenhen er vedtægterne ændret 4 gange og navnlig i 2021 ændringen falder et enkelt punkt i øjnene. Et punkt, der sammen med den tilhørende forretningsorden har betydelig indflydelse på formanden og hovedbestyrelsesmedlemmerne valgmuligheder under repræsentantskabsmøderne.

Idégrundlaget, filosofiven var, at det skulle være forholdsvis let for den tilbageblevne del af repræsentantskabet efter valg af formand- og hovedbestyrelsesmedlemmer at udtale mistillid og vælge ny formand hhv hovedbestyrelse.
Der sker desværre det, at man ved RM 2021 ikke samtidig ændre forretningsordenen på området, hvorfor der ikke længere er nogen sammenhængskraft. Tilbage står således, at ikke alle de nyligt valgte repræsentanter har stemmeret ved det førstkommende RM efter valget.

Af referatet fra RM2022, der netop var et valgår, kan ses, at kun 24 er givet valgret på mødet. Der mangler de 4 af den afgående hovedbestyrelses medlemmer incl. formanden, der havde valgt at stille op til repræsentantskabsvalget. Der kan ned gennem referatet ses, at de i starten optalte 24 går igen i de enkelte afstemninger.
Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor forretningsordenen er tilsidesat, men mit gæt er uvidenhed.
Forretningsordenen skriver således:
§ 4. Stk. 5. Medlemmer af repræsentantskabet, som på et konkret repræsentantskabsmøde vælges til formand eller hovedbestyrelse og derved mister deres stemmeret, jf. EDR’s vedtægter §6,
stk. 4, bevarer dog deres stemmeret resten af mødet.

Tillad mig at analysere:
Der er tale om at miste, men det er først efter mødet. Det vil sige, at alle, der er valgt møder op på lige fod og med stemmeret. Det eneste er, at hele den afgående hovedbestyrelse har et hængeparti i forbindelse med overlevering og diverse beretninger.
Man kan ikke under valgårets ordinære RM udtale mistillid til nogen nyvalgt. Der er det medlemmerne, der har talt, og alle har derfor stemmeret på hele mødet.

Nogle vil sikkert indvende, at vedtægtens:
Medlemmer af hovedbestyrelsen og formand deltager ved repræsentantskabsmøderne, men har ikke stemmeret ved disse.
vægter højere end en forretningsorden. Men her må jeg påpege, at der indtil RM 2021 ændringen af vedtægterne var en sammenhængskraft mellem vedtægter og forretningsorden.
RM 2021 ændringen må omgøres, alternativt gennem direkte indførsel af den oprindelige forretningsordens tekst i vedtægterne, For der er givetvis enkelte, der har besvær med at arbejde med to stykker papir på en gang.

Har det så nogen indflydelse, at forretningsordenen er tilsidesat under afvikling af RM2022.
Ja, under afstemningen om Tænketanken. Der kunne udfaldet være blevet anderledes, hvis 4-banden havde stemt.
Jeg vil vil endda tro, at de havde stemt mod. For en tænketank udenom hovedbestyrelsen er ikke god, når det er vedtægtsbestemt, at tænketanken er formand og hovedbestyrelse.
Som resultatet er nu kan den Tænketank drive den nyvalgte formand og hovedbestyrelse rundt i manegen, når den resterende del af repræsentantskabet incl. tænketank vedtager tænketankens luftkasteller. Man må her huske på, at den nu valgte formand og hovedbestyrelse ikke længere kan stemme imod. Det nærmer sig vanvid, det der skete under såvel RM 2021 og RM 2022.

vy 73 til samtlige medlemmer, og dem på vej.
OZ7XF, Allan
Flemming
Indlæg: 45
Tilmeldt: tors jun 03, 2021 22:25

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af Flemming »

DR OM OZ7XF

Jeg medgiver at EDRs vedtægter herunder diverse forretningsordner mv. ikke alle steder er specielt tydelige eller hensigtsmæssige; men der er ikke fejl i afviklingen af RM 2022.

Det fremgår tydeligt, at formand og HB medlemmer ikke har stemmeret på repræsentantskabsmøderne:
Vedtægterne §6 stk. 8:
Medlemmer af hovedbestyrelsen og formand deltager ved repræsentantskabsmøderne, men har ikke stemmeret ved disse.
Når et nyvalgt repræsentantskab mødes, vil de medlemmer, der ved mødets start beklæder poster som formand eller HB-medlem derfor ikke have stemmeret uanset om de er valgt til det nye repræsentantskab.

Da EDR har valgt, at der ikke indkaldes suppleanter med mindre et RM medlem har varigt forfald, så bliver der blot et (eller flere) medlem/en stemme mindre ved mødets start.

Først når vi når til dagsordenens punkt 5 (se forretningsorden for RM) sker der noget:
I lige år:
a) Behandling af eventuelle klager over valget.
b) Afgående formand og hovedbestyrelse træder tilbage.
c) Valg af formand og 6 hovedbestyrelsesmedlemmer samt tre suppleanter
Under b) træder den gamle HB tilbage, og er der her nogle, der er valgt til det nye repræsentantskab, vil disse indtræde og få stemmeret.
Bemærk at det er længe efter at man har behandlet indkomne forslag – altså også forslaget om en tænketank.
Medens man afvikler c) har EDR altså formelt ingen formand og ledelse; men i det øjeblik, et valg er overstået, har foreningen igen en sådan; men nu med den forskel, at de valgte indtil mødets afslutning bevarer deres stemmeret i RM.
Medlemmer af repræsentantskabet, som på et konkret repræsentantskabsmøde vælges til formand eller hovedbestyrelse og derved mister deres stemmeret, jf. EDR’s vedtægter §6, stk. 4, bevarer dog deres stemmeret resten af mødet.
Tænketanks forslaget er med andre ord behandlet helt efter bogen.

Vy 73

Flemming, OZ8XW

PS.: Om det så er fornuftigt, at RM har lavet en af HB (og alle medlemmerne) helt uafhængig tænketank, er et helt andet spørgsmål
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

DR OM OZ8XW

Godt at se dig på disse kanter.

I din udredning, som jeg ikke er enig i, vægter du ikke ordlyden i FO:
Medlemmer af repræsentantskabet, som på et konkret repræsentantskabsmøde vælges til formand eller hovedbestyrelse og derved mister deres stemmeret, jf. EDR’s vedtægter §6, stk. 4, bevarer dog deres stemmeret resten af mødet.
tilstrækkeligt tungt. At bevare stemmeretten "resten af mødet" må nødvendigvis betyde, at man har haft den før. Ikke nødvendigvis kun ved valg af hovedbestyrelse.
Og netop i valgår kan hovedbestyrelsen være delt i to grupper. Den ene, dem der stillede op til repræsentantskabsvalg og blev valgt, og dem, der ikke gør / blev. Det er logik, at dem, der ikke er valgt ikke har stemmeret ved det ordinære RM i valgåret, men det må være den anden del, du i din argumentation fratager stemmeretten.
At du sætter rækkefølgen i FO:
I lige år:
a) Behandling af eventuelle klager over valget.
b) Afgående formand og hovedbestyrelse træder tilbage.
c) Valg af formand og 6 hovedbestyrelsesmedlemmer samt tre suppleanter
vægtigere end den efterfølgende paragraf, den der angiver stemmeretten i repræsentantskabet er helt i overensstemmelse med den juridiske metode ved tvivl, men ikke hvis det er i virkeligheden to vidt forskellige argumenter, som det drejer sig om. Det første omhandler, hvornår hovedbestyrelsen træder tilbage og det anden omhandler selve stemmeretten. Også hvis vi betragter den efterfølgende regel som en undtagelse fra hovedreglen, holder juraen til min fordel i argumentationen.
Når din argumentation er tvivlsom, skyldes det, at det er valget til repræsentantskabet, der er nulstillende.

Jeg husker tilbage til tilblivelsens tid, og noget af den debat, der var imod, at gøre forretningsordenerne så vægtige som tilfældet var. Og i dag ser vi resultatet. Ikke mange fatter et kvæk. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er derfor, at jeg forslår, at undtagelsen flyttes over i vedtægterne.

Jeg er glad for, at du i dit PS åbner mulighed for fornuftighedsbegrebet, men ikke, at du samtidig viser det vintervejen. Fornuften må for mig stå over alt andet, også selvom man måtte splitte udygtige vedtægter og forretningsordener i atomer og starte forfra. For vi må her huske på, at det nok er de færreste radioamatører, der er drevne i de juridiske rutiner, og når det går galt, eller noget er uklart for menigmand, må vi gøre om. Det er jo egentlig blot det, jeg advokerer for.

Hvis nogen i repræsentantskabet sætter hovedbestyrelsens formåen i tvivl, må det være op til hovedbestyrelsen at søge den fornødne assistance og det kan meget vel være en tænketank. Metoden, hvor repræsentantskabet nedsætter en tænketank som udenom hovedbestyrelsen er i allerhøjheste grad ødelæggende for hovedbestyrelsens tankerække og for foreningen sammenhængskraft. Og nu har vi så balladen igen. Kikker jeg på, hvem der sidder i Tænketanken og hvad de tidligere hver især har stået for, er det ikke ligefrem sammenfaldende med den siddende hovedbestyrelses idékatalog. Bliver Tænketanken ikke stoppet, bliver "varerne" på hylderne reduceret, huset solgt, og foreningen splittet. Antenner på tagene bliver det ikke til.

Hvis du på nogen måde kan sætte turbo på det råberi, som du er så kendt og berømmet for, kunne du bidrage til, at fornuften vinder over en udygtig vedtægt. Det må bl.a overvejes om ikke den mistede stemmeret helt skal udskrives af vedtægterne. Så særligt er det jo heller ikke at sidde i hovedbestyrelsen, så de ikke kan bevare den stemmeret i repræsentantskabet, som de blev givet af medlemmerne. Argumentationen for at indføre mistet stemmeret ved valg til hovedbestyrelsen var for mig noget søgt.

Man kan mene, hvad man vil om hovedbestyrelsens gøren og laden, Jeg gør det med flid ad forskellige kanaler. ligesom jeg kommer med mange skøre idéer. Men jeg er stadig loyal overfor personerne og deres opgaver. Den planlagte gåen udenom hovedbestyrelsen står for mig så ydmygende, at det må få konsekvenser.

vy 73
OZ7XF, Allan
Flemming
Indlæg: 45
Tilmeldt: tors jun 03, 2021 22:25

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af Flemming »

DR OM OZ7XF

Du skriver om undertegnede:
det råberi, som du er så kendt og berømmet for
Indlæg der indeholder den slags nedladende og personlige bemærkninger gider jeg egentligt ikke spilde min tid på; men dine påstande om at RM ikke er afviklet efter gældende regler, skal nu trods alt ikke stå uimodsagt:

Vedtægter og forretningsordner siger meget tydeligt, at repræsentantskabsmedlemmer, der er valgt til formand eller hovedbestyrelse ikke har stemmeret ved repræsentantskabsmøderne.
Stk. 8. Medlemmer af hovedbestyrelsen og formand deltager ved repræsentantskabsmøderne, men har ikke stemmeret ved disse.
De er principielt udtrådt af repræsentantskabet så længe de beklæder de omtalte poster.
Dette gælder selvfølgelig også, hvis vedkommende stiller op og bliver valgt ved næste repræsentantskabsvalg.

I det øjeblik, hvor repræsentantskabet tager fat på dagsordenens pkt 5 b afgår den siddende formand og HB, og de af dem, der er valgt ind i det nye repræsentantskab indtræder heri og får stemmeret.
Det betyder at de er med ved valg af formand og hovedbestyrelse.

Bestemmelsen:
Stk. 5. Medlemmer af repræsentantskabet, som på et konkret repræsentantskabsmøde vælges til formand eller hovedbestyrelse og derved mister deres stemmeret, jf. EDR’s vedtægter §6, stk. 4, bevarer dog deres stemmeret resten af mødet.
giver god mening, idet den fastslår, at det først er efter mødet, at vedtægternes §6 stk.4 er gældende.

Afviklingen af RM 2022 er sket helt i henhold til gældende bestemmelser, og påstanden i din overskrift er ikke korrekt

Betemmelserne er helt klare:
Formand og HB medlemmer har ikke stemmeret ved repræsentantskabsmøderne.
Formand og HB medlemmer kan vælges til repræsentantskabet.

Det er i mine øjne noget juridisk spin, når du mener, at HBmedlemmer har mistet nogen stemmeret. Man kan ikke miste noget man ikke har.

Vy 73

Flemming, OZ8XW
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

DR OM OZ8XW

Det ærgrer mig godt nok, at vi ikke kan blive enige om så simpel en ting, men det undrer mig ikke, da det er sket adskillige gange før.

vy 73
OZ7XF, Allan
oz7c
Indlæg: 1570
Tilmeldt: søn feb 04, 2018 2:30

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7c »

Hej
Jeg har også undret mig over at der kun var 24 RM'er til mødet ifg. referatet.

Så løsningen er at andebefale, at HB opløses før er RM møde således at de er fuldgyldige
med i RM med stemmeret !
Dette kan de så gøre hvert år.
Der så medføre at RM skal vælge et nyt HB da HB er aftrådt.

73 Boye
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

Hej Boye

Løsningsmulighederne er mange. Den blødeste er velsagtens den, som jeg lægger op til, nemlig en vedtægtsændring.
Og her kan man jo drage nytte af tidligere læring omkring en mistillidsdagsorden mod en formand. Formanden blev siddende, da han var valgt af medlemmerne og ikke af repræsentantskabet.

I de nuværende vedtægter kan hovedbestyrelsesmedlemmer ikke stemme om egne forslag, andres forslag, i tilfælde af mistillidserklæringer og eksklusionssager.
Forudsætningen for, at blive formand eller hovedbestyrelsesmedlem er imidlertid at blive valgt til repræsentantskabet, og det af intet højere end medlemmerne. Den tillid, som medlemmerne viser repræsentanterne, må efter min opfattelse ikke begrænses ved valg til formand eller hovedbestyrelsesmedlem.
Jeg ser egentlig ikke en større risiko for topstyring ved at give formand og hovedbestyrelsesmedlemmerne mulighed for at stemme. Stopklodserne tages jo ikke fra repræsentantskabet af den årsag.

Og når vedtægterne viser sig ikke at være optimale til sikring af et ordentligt arbejdsmiljø, må man nødvendigvis gøre dem om.
En af hovedbestyrelsens vedtægtsbestemte opgaver er:
§7, Stk. 2. 1. Fremsætte forslag om EDR’s politikker til repræsentantskabet og under ansvar over for repræsentantskabet implementerer disse.
Og i RM2022s vedtagelse af tænketanken indgår sætningen:
Tænketanken refererer til repræsentantskabet og skal fungere uafhængigt af
hovedbestyrelsen.
Det er meget tæt på en intimidering af hovedbestyrelsens vedtægtsbestemte arbejdsområde, grænsende til en mistillidserklæring til en hovedbestyrelse, der endnu ikke var sat. Det er utidig indblanding i hovedbestyrelsens interne arbejdsområde og processer.
Skaden er sket. Derfor må der som minimum en vedtægtsændring til, og her vil det være oplagt at tage udgangspunkt i, at 4 valgte repræsentanter ikke kunne stemme for eller imod forslaget. Og altså fjerne begrænsningen i vedtægten, og rette FO til derefter.

En så simpel vedtægtsændring behøver ikke tage måneder at lave og indføre.
§ 6, Stk. 7. Hvis et flertal af repræsentantskabets eller hovedbestyrelsens medlemmer fremsætter skriftlig anmodning herom, med angivelse af dagsorden, skal formanden senest 2 uger herefter foranledige indkaldelse til ekstraordinært møde i repræsentantskabet til afholdelse senest 1 måned efter begæringens fremsættelse.
82 dage er gået siden RM2022.

vy 73
OZ7XF, Allan
Flemming
Indlæg: 45
Tilmeldt: tors jun 03, 2021 22:25

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af Flemming »

DR OM Allan

Hvad er det for en simpel sag, vi ikke kan blive enige om. Når jeg læser dine seneste indlæg, så virker det nu, som om du erkender, at RM 2022 er afholdt helt efter bogen.
Din overskrift til tråden er derfor ret misvisende og meget uheldig.
I virkeligheden tror jeg, at du vil diskutere om EDRs nuværende vedtægter er hensigtsmæssige; men det er jo en helt anden sag.

Vy 73

Flemming, OZ8XW
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

Flemming skrev: tors feb 09, 2023 9:54 Hvad er det for en simpel sag, vi ikke kan blive enige om.
DR OM OZ8XW

Den simple sag er selvfølgelig vedtægtssagen. Jeg vil gerne frabede mig dit gætteri omkring en mulig erkendelse. Havde jeg erkendt noget som helst, var det blevet meldt ud, Vær sikker på det.
Lige nu giver det ingen mening at fortsætte debatten omkring en markant overskrift. Det er for mig langt vigtige at komme videre og forsøge at drage omsorg for, at formand og hovedbestyrelse får mulighed for at stemme i alle anliggender i den periode deres valg til repræsentantskabet gælder.

Jeg er glad for, at du har deltaget i debatten. For du er på mange punkter inspirerende. Det er dog med overskrifter som med forsider. De til for at fange opmærksomhed, og når de først er gået i trykken, kan de ikke ændres. Jeg kunne måske godt have fundet en bedre og mere retvisende overskrift. Noget med: "Hovedbestyrelsen ingen indflydelse". Tak for inspirationen, og samtidig vil jeg gerne undskylde min misvisende overskrift.

vy 73
OZ7XF, Allan
Flemming
Indlæg: 45
Tilmeldt: tors jun 03, 2021 22:25

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af Flemming »

Hej Allan, OZ7XF
Tak for roserne.
Jeg er i øvrigt enig med dig i, at det måske ikke var så smart af RM at nedsætte en tænketank helt uafhængig af HB; men som foreningens øverste myndighed, kan RM selvfølgelig gøre som de ønkser. Nu var der ikke den store opbakning til ideen i RM, så "skaden" er næppe så stor. Men lad os nu give det en chance.
Din ide med at give HB stemmeret, bryder helt med ideen med et RM og en HB.
RM skal på medlemmernes vegne "kontrollere" HBs arbejde. F.eks. godkende formandens beretning og regnskaber. Din tanke vil betyde at HB er med til at "godkende" sig selv.
Jeg tror i øvrigt at EDR har andre og væsentligt vigtigere problemer at slås med.
Udover at interessen for amatørardio ikke mere er, hvad den har været, så har EDR lige som mange andre foreninger i Danmark svært ved at skabe interesse for foreningsarbejdet og derved få "hænder" til at drive foreningen.
Det er ikke let; men en hovedbestyrelse, der ikke kan finde ud af at overholde egne vedtægterne (det gælder både den afgåede og den nye HB) og som i øvrigt ikke gør meget for at informere medlemmerne om, hvad der sker i foreningen, gør det ikke lettere, tværtimod.
Det er problemer, som efter min mening bør ofres langt større opmærksomhed.

Vy 73

Flemming, OZ8XW
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Fejl i afviklingen af RM 2022

Indlæg af oz7xf »

Flemming skrev: fre feb 10, 2023 13:37 men som foreningens øverste myndighed, kan RM selvfølgelig gøre som de ønkser.

Det håber jeg så sandelig ikke. De kan afgøre sager, men de er nødt til at skele til vedtægter og forretningsordener.
Selve idéen med en tænketank har spøgt i flere år, og det er for mig pudsigt med så mange blanke stemmer. Nu får vi så se, hvad de barsler med.

Jovist, der er en væsentlig kontrollerende funktion i repræsentantskabet, men jeg ser intet problem i, at formand og HB eller dele deraf kan "godkende" sig selv. Rotter HB sig sammen er de 7 stemmer ud af forhåbentligt langt flere. Det afhænger jo også af, hvad der stemmes om. Om det er simpelt flertal eller 2/3 flertal. Der kan man måske justere på brøkerne. Der er jo en masse andet end lige den kontrollerede og ekskluderende funktion, der skal stemme om. Alle forslagerne til vedtægtsændringer, og som det nye tænketanke.

Fremtiden, ja, hvad med den. Det kan til tider være svært at bevare optimismen, når man ser, at foreningslivet i en del år har været for nedadgående. Men der er lyspunker enkelte steder i foreningslivet. Og i EDR gør formanden en del gennem sine afdelingsbesøg og dukken op ved træf og på markeder. Overtagelsen af ATF er også godt. Så drejer det sig blot om at hejse flaget endnu højere, og få sat navn på, blive synlige.
Også foredragsmanager og begivenhedsredaktør, OZ0J får noget fra hånden og ud til folket på hjemmesiden.
Nyhedsbrevene kommer en gang om måneden.
Det helt store papirnusserie med referater og deres offentliggørelse ligger det noget tungt med. Det har jeg tit bemærket. Men, når man kikker på, hvad sekretæren samlet set har fået fra hånden er det faktisk ret så imponerende, og så er han ikke færdig endnu.

Så er der et par af udvalgene, der hænger, men det har de gjort i snart en halv menneskealder, hvilket selvfølgelig ikke skal være undskyldende. Dog har jeg en idé om, at årsagen til hængeriet skyldes, at de opgaver udvalgene burde løse ikke er løsbare. Måske stiler man forkert her og kan måske gå en helt anden vej. Det har jeg ævlet om en del år.

Nu har jeg vist være hele vejen rundt. Nej, jeg mangler at kommentere på OZ. Det går jo ret godt for den nye redaktør.

vy 73
OZ7XF, Allan
Besvar