Hej Jørgen, OZ0J
Jeg er helt enig med dig i at ledelse af EDR ikke sker via et forum, hvor fortrinsvis ikke medlemmer kommer med kritik og ønsker at ledelsen straks gør noget.
Jeg er da overbevist om, at der foregår et stort arbejde i hovedbestyrelsen; men for et almindeligt medlem som undertegnede, er det ikke nemt at få at vide, hvad der sker.
På mange måder virker det, som om alt arbejde er gået helt i stå:
Dagsordner og referater fra HBs arbejde bliver ikke lagt på hjemmeside, sådan som vedtægterne foreskriver.
I kalenderen – som du jo bestyrer – kan jeg ikke finde noget om, hvornår næste HB-møde skal afholdes.
Nyhedsbreve har jeg ikke set de sidste to måneder.
Webshoppen fungerer ikke. Når man klikker på shoppen mødes man med besked om, at man er ved at rydde op, og det har man været siden begyndelsen af november 2022.
Varerne kan man se på link: ”XXX”. ????????
Det eneste positive er, at det meddeles, at hvis man mangler julegaver, så kan man kontakte kontoret.
Sådan kunne man blive ved.
Du skriver:
Man får alligevel kun kritik for den indsats, man lægger for dagen.
Tja, men når man ikke ved, hvilken indsats du og de øvrige i HB yder, så er det jo svært at klappe i hænderne af begejstring.
Eller sagt på en anden måde:
Fortæl os, hvad I laver – både om succeserne og det der mislykkes eller ikke går, som I ønsker - så er jeg sikker på, at I opnår respekt for jeres arbejde og sikkert også tilbud om hænder til hjælp.
Vy 73
Flemming, OZ8XW