A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Her diskuterer vi fremtidens forening, hvordan vi skal udvikle organiseringen og hvad der skal satses på fremover.
Besvar
Brugeravatar
OZ5WU
Indlæg: 188
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 20:12

A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Indlæg af OZ5WU »

Siden det åbenbart er blevet normen at skrive ”historier” vi jeg hermed give jer en lille rædselsfuld nytårshistorie på falderebet for dette årti.
Ulykkerne startede sådan set allerede i det forrige årti – En lille egentlig ubetydelig strid med udspring i et lille hæfte til notering af forbindelser, blev starteren til en ballade der kun er bleven værre og mere ond med tiden. I starten var der kun to synlige aktører i cirkus ballade, en ”måske” Cand. Jur. og en navnkundig Træskomand. Hver gang den ubetydelige ballade var ved at dø ud, kom Træskomanden traskende med en sjat benzin, så flammerne blussede ukontrollerbart op. Andre og desværre sagesløse blev hvirvlet ind i konflikten, som fik aflæggere i juristeri, søgsmål og unyttige retssager. En af disse retssager blev desværre tabt af offeret, ene alene fordi offeret havde en skidt advokat og sagsøger i følget eget udsagn benyttede urent trav. En anden og noget mere kendt retssag blev afsluttet med ”forlig”, dog uden at sagsøger fik andet ud af ”sagen” end at have generet en større kreds på det groveste. Fælles for begge ”sager” er desværre at ”Træskomanden” har benyttet sin lille kande med benzin flittigt…
Førnævnte konflikt havde sit udspring i den ”unævnelige” forening og snart var foreningen hvirvlet godt og grundigt ind i balladesovsen, vel repræsenteret af ”Mester”, ”Bjerggeden” og ”Bogtrykkeren”. De tre nævnte personager benyttede fyrværkeristøjen til at tilrane sig kontrollen over den ”Unævnelige” forening, hverken mere eller mindre. ”Mester” sikrede at ”kun” de rigtige meninger blev anskueliggjort via ”avisen”, dette blev håndhævet nidkært og skulle der en lille nødløgn til, blev disse benyttet med rund højtråbende hånd! ”Bjerggeden” sørgede for den indre logistik, dette med midler der vil få knivstikkerier på borgen til at ligne drengestreger… ”Wir haben unsere Methoden”! Alt der kunne udgøre en fare blev forsøgt fjernet med allehånde midler..
”Bogtrykkeren” var de to ”geniers nyttige fjols, der på sin egen finurlige måde var frontfigur i den ”Unævnelige” forening i en periode. Han var kendt for sit temperament og noget der vil huskes, vil være da han råbte ”Det rager ikke dig”, på et iscenesat biblioteksmøde i Ringsted.
Men bag det hele anes igen ”Træskomandens” benzin kande!
Triumviratets håndtering af den ”Unævnelige” forening havde i midten af årtiet, taget en drejning, der gjorde at progressive kræfter mente at noget NYT måtte til! Da denne ”START” kom for dagens lys, startede løjerne for alvor. ”Mester” viste uden indpakning at have fuld kontrol over den ”Unævnelige” forenings trykte organ ”Avisen”, som blev brugt flittigt til at svine alt og alle der kunne se det nødvendige i fornyelser. ”Bjerggeden” fedtede rundt ”næsten” udenfor scenelyset og spredte gift. Han var dog så meget fremme i rampens lys, at han sammen med ”Bogtrykkeren” førte sig frem på det groveste, hos en tysk radioamatør forening udenom de normale diplomatiske kanaler..
Når ”Bogtrykkeren” ikke var på køretur til en forening eller til Odense, var han ”Mesters” lille hjælper på diverse fora, for at sprede maksimal gift for de der væmmelige nytænkende. ”Træskomanden” var at finde blandt de nytænkende, men kun af navn bestemt ikke af gavn – tværtimod! Men det kommer vi tilbage til senere.
”Mester” udbredte historien om ”Avisens” bortgang til alle proselytterne, som sidder og savler over avisen og ser den som det eneste af værdi i den ”Unævnelige” forening. Bag dette argument var der mindst lige så vigtigt at sikre sine egne lommepenge, samt MAGTEN i den ”Unævnelige” forening.
I det herrens år 2015 skulle ”STARTEN” så stå sin prøve på foreningens årlige repræsentantskabsmøde, desværre kunne de allerede der leddeløse repræsentanter, ikke se nødvendigheden i noget NYT, de ville ikke tage ansvar noget der har klæbet til dem siden!
Samtidig var der kommet uorden i de NY’s rækker og det er her ”Træskomanden” igen kommer på banen med benzindunken. Denne uorden betød i princippet at ”STARTEN” havde mistet sin styrke og forslagene til genfødsel af foreningen faldt som bekendt.
I forbindelse med den ”NY” ballade var der kommet et par ny ikke uvæsentlige aktører på banen på ”Mesters” hold! En ”Klapperslange” og en ”Værtshusholder”. De to personager fik i de følgende år en ikke uvæsentlig rolle i uhyrlighederne. Den ene med sin ”Hammer” og den anden med ”Vinstuen”, de havde begge lært metoder af ”Mester” og man må konstatere at de begge var særdeles lærenemme!
Op til valget i 2016 skortede det ikke på misinformation og ”venligheder” af snart sagt enhver art, alligevel faldt valget ikke ud til den gamle ”Gardes” fordel, desværre røg de ikke helt ud, for så havde meget været ganske anderledes i dag!
De ny vinde i biksen åbnede døre og vinduer så alle kunne se hvad der foregik. En del var ikke synderligt kønt skue, her tænkes på ”Mesters”, ”Bjerggedens” og nu ”Klapperslangens” stadige forsøg på at sabotere ethvert komma og punktum, der ville give fornyelse og livskraft. ”Vinstuen” og de ugentlige udsendelser fra en berygtet repeater i Østjylland blev flittigt benyttet til udbredelse af misinformation og anden illoyal adfærd.
Røddernes adfærd havde længe kun et enormt tidsspilde på bestyrelsesmøderne som konsekvens, de ny vinde kom alligevel igennem. Så de måtte gribe dybere i værktøjskassen!
En hjælpende hånd fik de i en personsag i november 2017, det strå blev grebet med kyshånd og ”Værtshusholderen” var den meget nyttige budbringer både på skrift og på radio.
En lækage af en personsag er i princippet utilgivelig i enhver bare nogenlunde almindelig forening, men historien har jo vist at dette bestemt ikke gælder den ”Unævnelige” forening. Der kan man endda opnå blåt hæderstegn for den slags komplet amoralsk adfærd.
Der var to åbenbare kanaler for lækagen til ”Værtshusholderen” nemlig ”Mester” og ”Bjerggeden”, derfor blev begge indstillet til udsmidning af foreningen.
”Træskomanden” har her en noget ulden rolle, han har overfor den daværende formand erkendt, at han havde bekræftet indholdet i den da verserende personsag overfor ”Værtshusholderen”, altså han hældte illoyalt benzin på bålet.
”Værtshusholderen” ville ikke oplyse sin kilde, selvom hans handling dé facto er lovstridig. Hans redning er udelukkende at retssystemet ikke magter den sagsmængde der ligger, så sagen blev bare henlagt!
Den ”Unævnelige” forenings repræsentantskab handlede dybt uforsvarligt da de skulle tage stilling til de to synderes udsmidning, trods multiple eksempler på illoyal optræden valgte RM at holde hænderne for øjnene og lade de to blive. Konsekvensen af dette var at den resterende bestyrelse i foreningen havde fået mere end nok af den udstrakte mangel på etik og moral i RM, de tog deres gode tøj og forlod skuden. Allerede INDEN RM havde vist deres uduelighed, havde ”Træskomanden” gang i sin egen dagsorden når han ikke liige trippede uroligt rundt om den øvrige bestyrelse.
Træskomanden havde nemlig til lejligheden fundet en gammel direktør frem fra gemmerne i håb om at indsætte ham i foreningen udenom demokratiet, den gik som bekendt ikke i første hug.
De to nu ”frikendte” personager var ikke sene til at gribe ud efter ”konservative” løsninger! De havde meget belejligt fået et medlem af repræsentantskabet til at træde tilbage fra sin post ved starten af lækagesagen, så stod han nemlig på ”suppleant” listen til HB, meget meget belejligt når nu det skulle være.
Bemeldte personage havde IKKE styr på noget som helst, så foreningen sejlede som en skude uden ror, med de konsekvenser det nu har.
Den situation var gældende frem til efter valget i 2018. Efter det kaotiske RM møde var der en del foreningsmedlemmer der fik nok og undlod at betale kontingent, dette gjaldt også de bestyrelsesmedlemmer som tog deres frakker og gik. Disse er sidenhen blevet beskyldt for foreningsskadelig virksomhed, altså at de var de egentlige forbrydere. Dem der gør dette fremviser i den grad at de besidder total mangel på almindelig moral og etik!
Ved valget i 2018 var der opstået et nyt fænomen version 3.0! Bag fænomenet version 3.0 gemmer en aflagt direktør sig sammen med ”Træskomanden” – Der var ingen smalle steder i Bredgade, for så vidt det gjaldt visionerne. Virkeligheden viser desværre en noget anden side.
”Træskomanden” bruger megen benzin på at sværte tidligere bestyrelsesmedlemmer både her og der, det er ikke så meget på skrift aktiviteten foregår men verbalt. Det skriftlige lader ”Træskomanden” Direktøren klare..
Det gør Direktøren aka ”Ballonskipper” til UG med kryds og slange, han har endda tage nymodens sager som FasterBook og fokusgrupper i anvendelse. Han taler gerne om det ”rigtige” DNA. Det er kun de ”rigtige” meninger der slippes ind i hans ”herreværelse” enhver form for opposition forsøges tiet ihjel og bortjaget, her har han bestået eksamen hos ”Mester” med et klart 12 tal…
”Træskomanden” og hans ”Ballonskipper” har nu magtet at jage alle praktiske hænder ud af biksen og gøre den ”unævnelige” forening endnu mere tillukket. Set ud fra de røgskyer der slipper forbi fodpanelerne, hersker der strid og kaos bag murene i en helt uhørt grad. Diverse dokumenter på foreningens hjemmeside tyder i samme retning, med ”styrede” referater og alle de andre usunde elementer der karakteriserer noget i frit fald!

Resultatet er en ”unævnelig” forening – UDEN fremtid – Der er ingen strategi for at få nyt ungt blod ombord. Sådan nogen fra 15 til 25 der vil rigtig radio og teknik. Alt sander til i neoliberale strategier, mørkelægning og kaffeklubber..
Så essensen er at et ubetydeligt hæfte, samt en meget stor kande BENZIN i ”Træskomandens” hånd i princippet har aflivet en forening, der burde have samlet alle med interesse for amatørradio

Godt nytår til alle der nyder jeres radio og loddekolbe
Vy 73 de OZ5WU/Michael
Libertatem Defendimus

EDR member 12353 - ARRL member 3100340794 - RSGB member 322950
oz7xf
Indlæg: 1346
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Indlæg af oz7xf »

http://www.edr.dk/interessegruppe/junior/
så skal der bare fyldes på.
Brugeravatar
oz1bv
Indlæg: 100
Tilmeldt: man nov 23, 2009 13:09

Re: A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Indlæg af oz1bv »

Vedr. "http://www.edr.dk/interessegruppe/junior/" - tænk at der ikke står noget som helst brugbart vedr. kontakt, ud over et navn. Der skal da være links til de sociale medier de unge anvender plus naturligvis et telefonnummer og en e-mail adresse. Jeg ser EDR som en forening der, igen, er lukket om sig selv. Fortidens synder skal man ikke glemme, men det er åbenbart ikke gået op for de som forsøger at drive foreningen i dag.
Vy 73 de OZ1BV, Brian
oz7c
Indlæg: 1570
Tilmeldt: søn feb 04, 2018 2:30

Re: A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Indlæg af oz7c »

Hej
Hvad var Spies sagde:
Dårlig reklame er bedre end ingen !

Jeg er ikke sikker på at EDR får det resultat Spies fik !

73 Godt Nytår Boye
OZ1OXQ
Indlæg: 82
Tilmeldt: tors nov 28, 2019 20:19

Re: A horror decennium for radioamatørbevægelsen i OZ-land

Indlæg af OZ1OXQ »

Boye//OZ7C
Jeg er ganske enig i din betragtning, det synes som om EDR´s måde at gøre reklame for sig selv hhv. for vor hobby, ikke er i overensstemmelse med selverklæret DNA. Det er trist for de mange der til stadighed bruger tid og måske endda penge for denne afgjort nødvendige forening.
Men igen, medlemmerne har den formand hhv. hovedbestyrelse de selv har valgt.
Godt nytår.
Besvar