De uinteressante indlæg på det brugte marked syntes ingen ende at tage. Tag nu f.eks denne tråd om et ellers både interessant og vigtigt emne, hvor de uinteressante indlæg ligesom langsomt smyger sig ind langs kanten efter en længere pause:
https://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode ... &obj=93199
Og netop denne længere pause får mig til at fundere og mere end det. Ligefrem anbefale, at der på det brugte marked indføres den fra middelalderen kendte og frygtede gabestok, dog i en virtuel udgave. Altså, at bøddelen, nutidens moderator og slettefigur gives mulighed for at udstille sine bedrifter, såsom gule, røde kort, karantæner og udvisninger, således. at alle kan se, hvem, der er underlagt sådanne restriktioner og tiltag.
Lad mig give et eksempel over et uinteressant indlæg:
- Screenshot 2022-08-16 at 03-10-31 Brugtgrej - Er vi en uddød race som radioamatør.png (9.63 KiB) Vist 2883 gange
Uinteressant fordi, at skribenten anvender vendingen: "hvad søren", der som bekendt anvendes for at udtrykke overraskelse, forbløffelse el.lign, dog ofte i den ikke særlige alvorlige ende jf:
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?subentry_i ... A5&mpage=2
Det er ikke ordet: "søren", der er det afgørende for karakteren af udbruddet, men det, der står foran, altså ordet: "hvad". Kunne skribenten ikke i det mindste have svunget sig op til et: "for søren" eller det endnu stærkere: "for pokker" eller "for satan". Men sådan skulle det ikke være, hvorfor indlægget må karakteriseres som uinteressant.
Nu, hvor ballet er åbnet, vil jeg godt spinde et par ender omkring, hvad der er så interessant ved amatørradioen, at den ikke blot kan fastholde, men også tiltrække nye.
For mig at se kan det udfordrende ligge i det: "at kunne selv" altså uden indblanding fra teleselskaber og lignende. Det drejer sig ikke udelukkende om, at det er det loddekolbeeksperimenterende eller selve QSOerne, der er det vigtigste. Der ligger et samspil i at kunne sammensætte, opsætte, programmere noget teknisk betonet og have 1) korrespondance med nogle, der deler samme isme. At være en del af et helt utroligt stort interessefællesskab. Når jeg går på radioen og kalder op, rækker jeg ud til millioner.
Men, hvordan vi får formidlet det "at kunne selv" er så næste kapitel. Det gøres jo ikke alene ved, at fremvise radioamatørgrej og se, det i anvendelse. Der skal bindes adskillige ender på fortællingen for at kunne sælge den.
Måske man skulle rådføre sig med en universitetsuddannet sociolog. Måske kan man samtidig komme den skæve kønsfordeling til livs.
Foreningen EDR har alle muligheder for at række ud og vise en teknisk interesseret ungdom mulighederne indenfor amatørradio. Give dem mulighed for at prøve brug af amatørradio i praksis. Både på uddannelsesinstitutionerne og gennem invitation til øl-kald i de lokale foreninger. Og som POP UP arrangementer og på ladcykler på strøg og pladser.
1) Når jeg ikke præciserer, at det skal være radiobølgebåren kommunikation, er der fordi, at det giver af sig selv, hvis man ikke skal anvende kommercielle selskabers føringsveje og man blot skal række lidt ud over råbeafstand.
vy 73
OZ7XF, Allan