Jeg har egentlig meget svært ved, at se, at der kan komme noget fornuftigt ud af hele din anstrengelse med denne sag, når du ikke er villig til at fortsætte dialogen.
At du er raget uklar med OZ5WU er der måske ikke noget at sige til, hvis vi skruer tiden tilbage. Men når det kommer til din klage, så falder mine tanker på et lille gruk af Piet Hein:
"Den, som kun
tar Spøg for Spøg
og Alvor kun alvorligt
han og hun
har faktisk fattet
begge Dele daarligt."
Skal I forliges og ikke kriges kræver det en del af jer begge. Rationalet for fred syntes at irres en del ved at indgive en klage.
Jeg kunne ikke desto mindre finde to spor i klagen, der kunne anvendes til en fornuftig dialog, men du har ligesom afskrevet dig din deltagelse ved at lukke ned. Det, syntes jeg, er ærgerligt. For de to spor vedrører os alle, ikke kun dig og Michael.
I din fremlæggelse af klagen på EDRs forum kommer du med en efterskrift og i den skriver du bl.a:
Her hæfter jeg mig ved dit sprogbrug. Det at tage til efterretning, og så alligevel ikke at gøre det.Jeg har taget HBs afgørelse til efterretning, og accepterer, at HB ikke vil tage stilling til OZ5WUs udtalelser.
Jeg ønsker ikke at påføre EDR strid og ballade; men beder hver enkelt selv vurdere, om man med den slags ageren er værdig til at sidde i EDRs ledelse.
Tage til efterretning
Noget andet, der springer mig i øjnene er: "at HB ikke vil tage stilling til OZ5WUs udtalelser.". Det mener jeg er er fordrejning af det som HB skriver:
"HB ønsker ikke at besvare spørgsmålet, da dette ikke er en debat i EDR-regis og dermed uden for HB’s indflydelse.".
Videre skriver du, at du ikke ønsker at påføre EDR strid og ballade, hvorefter du opfordrer masserne til at vurdere. Det er dog lidt uklart om det kun er Michaels handling, eller det er hele HB, som du er efter.
DR Flemming. Overordnet set må din klage ses som et forsøg på at give Michael mundkurv på eller fjerne ham helt fra EDR. Ret beset er det lige modsat det, der er faldet dom i, når det drejer sig om dem, der taler folkets sag, vores politikere. Der fandt retten anledning til at give udtryk for, at vore politikere måtte anses for at have en udvidet ytringsfrihed for at kunne debattere de svære emner.
Jeg ville forfærdeligt gerne have hørt om, der var noget du havde fortrudt eller ville have gjort anderledes, men det kan jo ikke lade sig gøre nu. Derfor kan vi ikke komme videre af det spor. Hele denne sag vil derfor overgå til historien som uafsluttet. Om den på et tidspunkt vil dukke op igen, det vil jeg tro, og sikkert også, når man mindst venter det.
Da jeg næsten startede med et gruk af Piet Hein, så hvorfor ikke også afslutte med et:
"At appellére
til Fornuften
er Verdens største
Slag i Luften"
vy 73
OZ7XF, Allan