OZ1OXQ skrev: ↑lør maj 27, 2023 23:03
Omtalte Woody Woodpeacker lagde samtlige HF bånd "døde". Allerede omkring 1975 var der gang i denne støjsender, som i øvrigt viste sig at være en OHR beliggende i Ukraine.
Temmelig underfundigt, at jeg uden præliminæreksamen ikke havde problemer med at holde gang i mine QSOer i omtalte periode. Måske det kan skyldes mit gode kendskab til radiobølgernes udbredelse. Det var dog først et tiår senere, da jeg fik den fornødne matematik, at jeg til fulde forstod støjsenderes effektfordeling, og at det ville være en umulighed at lægge samtlige HF bånd "døde".
Med undtagelse af 2-meter båndet er alle vores radioamatørbånd såkaldte delebånd, hvorfor nogen aktivitet fra anden side må påregnes. Også andre enheder end de sen-russiske anvender i dag HF-båndene til bl.a militære formål. At vi som radioamatører opfatter disse signaler som støj skyldes jo udelukkende, at vi ikke kan læse og dechifrere signalerne. Kunne vi det ville mange radioamatører med sikkerhed lytte med der. Kontrasten dertil er jo fiskerne, der tit hørtes på 80 meter båndet. Det opfattedes ikke som støj, men ret hyggeligt. For vi forstod, hvad de sagde. Når vores nysgerrighed tilfredsstilles opfattes ikke ret meget som støj.
Når man som jeg driver en motorcykel rundt i landskabet, er det vigtig ikke at fokusere på det, som man ikke vil ramme, for så rammer man det med ret stor sikkerhed. Helt præcist, hvorfor forstår de fleste sikkert ikke. Sådan er det også med støjkilder. Mange tiltrækkes af dem og kan til sidst ikke se andre muligheder. Støjen bliver større og mere udbredt end den i virkeligheden er.
OZ1OXQ skrev: ↑lør maj 27, 2023 23:03
der har været rygter fremme om at Tjernobyl A - kraftværket blev bygget for således at kunne levere energi til den helt enorme sender.
Utvivlsom rigtigt, at der har været rygter, og det er netop det, der har en større betydning end selve støjen. For rygter kan være mere skræmmende end virkeligheden og anvendelse af desinformation har været kendt i hele menneskealderen. Intet nyt under solen der, heller. Og kan man krydre rygterne med noget mange i forvejen opfatter som farligt (A-kraft) vil desinformationen styrkes betragtelig.
OZ1OXQ skrev: ↑lør maj 27, 2023 23:03Som radioamatører kan vi næppe stille noget op, dette til trods for at disse OHR stationer er aktive på vore bånd hvor kun vi amatører må være.
Det er ikke kun der, vi som radioamatører ikke kan stille noget op for støjsendere, men vi kan prøve. Både gennem isolation og ved at se den anden vej, men når støjsenderen udsender tvivlsomme signaler, må man i almenhedens interesse gøre opmærksom derpå.