Det virkelig interessante ved det nye kompleks var samspillet mellem vedtægter og forretningsordener. Efter høringsrunde blev sagskomplekset vedtaget 16. december 2017 på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Ungefær 14 dage efter faldt bomben, en læk af fortrolige oplysninger givet ved et HB-møde. Jeg vil ikke her gå dybere ind i, hvad der efterfølgende skete, men givet er, at de førende kræfter i forbindelse med tilblivelsen og udrulningen af de nye vedtægter ikke længere var tilstede og kunne holde fast i filosofien bag vedtægterne.
Sidenhen er vedtægterne ændret 4 gange og navnlig i 2021 ændringen falder et enkelt punkt i øjnene. Et punkt, der sammen med den tilhørende forretningsorden har betydelig indflydelse på formanden og hovedbestyrelsesmedlemmerne valgmuligheder under repræsentantskabsmøderne.
Idégrundlaget, filosofiven var, at det skulle være forholdsvis let for den tilbageblevne del af repræsentantskabet efter valg af formand- og hovedbestyrelsesmedlemmer at udtale mistillid og vælge ny formand hhv hovedbestyrelse.
Der sker desværre det, at man ved RM 2021 ikke samtidig ændre forretningsordenen på området, hvorfor der ikke længere er nogen sammenhængskraft. Tilbage står således, at ikke alle de nyligt valgte repræsentanter har stemmeret ved det førstkommende RM efter valget.
Af referatet fra RM2022, der netop var et valgår, kan ses, at kun 24 er givet valgret på mødet. Der mangler de 4 af den afgående hovedbestyrelses medlemmer incl. formanden, der havde valgt at stille op til repræsentantskabsvalget. Der kan ned gennem referatet ses, at de i starten optalte 24 går igen i de enkelte afstemninger.
Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor forretningsordenen er tilsidesat, men mit gæt er uvidenhed.
Forretningsordenen skriver således:
§ 4. Stk. 5. Medlemmer af repræsentantskabet, som på et konkret repræsentantskabsmøde vælges til formand eller hovedbestyrelse og derved mister deres stemmeret, jf. EDR’s vedtægter §6,
stk. 4, bevarer dog deres stemmeret resten af mødet.
Tillad mig at analysere:
Der er tale om at miste, men det er først efter mødet. Det vil sige, at alle, der er valgt møder op på lige fod og med stemmeret. Det eneste er, at hele den afgående hovedbestyrelse har et hængeparti i forbindelse med overlevering og diverse beretninger.
Man kan ikke under valgårets ordinære RM udtale mistillid til nogen nyvalgt. Der er det medlemmerne, der har talt, og alle har derfor stemmeret på hele mødet.
Nogle vil sikkert indvende, at vedtægtens:
vægter højere end en forretningsorden. Men her må jeg påpege, at der indtil RM 2021 ændringen af vedtægterne var en sammenhængskraft mellem vedtægter og forretningsorden.Medlemmer af hovedbestyrelsen og formand deltager ved repræsentantskabsmøderne, men har ikke stemmeret ved disse.
RM 2021 ændringen må omgøres, alternativt gennem direkte indførsel af den oprindelige forretningsordens tekst i vedtægterne, For der er givetvis enkelte, der har besvær med at arbejde med to stykker papir på en gang.
Har det så nogen indflydelse, at forretningsordenen er tilsidesat under afvikling af RM2022.
Ja, under afstemningen om Tænketanken. Der kunne udfaldet være blevet anderledes, hvis 4-banden havde stemt.
Jeg vil vil endda tro, at de havde stemt mod. For en tænketank udenom hovedbestyrelsen er ikke god, når det er vedtægtsbestemt, at tænketanken er formand og hovedbestyrelse.
Som resultatet er nu kan den Tænketank drive den nyvalgte formand og hovedbestyrelse rundt i manegen, når den resterende del af repræsentantskabet incl. tænketank vedtager tænketankens luftkasteller. Man må her huske på, at den nu valgte formand og hovedbestyrelse ikke længere kan stemme imod. Det nærmer sig vanvid, det der skete under såvel RM 2021 og RM 2022.
vy 73 til samtlige medlemmer, og dem på vej.
OZ7XF, Allan