EDRs Nyhedsbrev marts 2023

Her diskuterer vi fremtidens forening, hvordan vi skal udvikle organiseringen og hvad der skal satses på fremover.
Brugeravatar
OZ1FF
Indlæg: 233
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 8:58
Geografisk sted: Vejers Strand
Kontakt:

Re: Microsoftprodukter

Indlæg af OZ1FF »

Udmeldingen om at EDR har planer om at investere i Microsoftprodukter til at håndtere foreningens fremtidige administration har udløst debat mellem ikkemedlemmer på dette forum.

Denne debat er ikke ny. EDB til administration af EDR har gennem mange år været et stedbarn opdraget af rigtige amatører ud i IT-verdenen. EDR har selvfølgelig medlemmer, som har indgående kendskab til administrative EDB-systemer. De har også været konsulteret, men en tidligere formand mente sig klogere i materien, så resultatet blev, at EDR nu administreres via to forskellige systemer, som ikke uden videre taler sammen. Dette er ikke holdbart i år 2023.

EDR skal have nyt EDB, som ikke skal vedligeholdes af "amatører" eller en ildsjæl med eksotiske kæpheste. Noget, som vi har oplevet de seneste år. Det skal være noget, som er almindelig brugt i små som store virksomheder, så udbuddet af muligheder for vedligehold, tilpasning og videreudvikling kan købes i et frit marked. Her kommer Microsofts produkter ind på en klar førsteplads.

Hvis nogen mener, at Microsoft ikke er det rigtige valg, så lad os høre, hvilke muligheder der ellers findes til at løse opgaven med nyt IT til EDR.
Vy 73 de OZ1FF/Kjeld - QRV 1,3 - 47 GHz
oz7c
Indlæg: 1570
Tilmeldt: søn feb 04, 2018 2:30

Re: EDRs Nyhedsbrev marts 2023

Indlæg af oz7c »

Hej Kjeld
Du kommer med den samme sang: Kom så med et bedre løsning ?
Det er ikke op til andre en ledelsen at undersøge og tage den beslutning.
Og du har ret det gamle står til udskiftning.
Nu er der så valgt MS med licens betaling.
Jeg bruger både MS og Unix/linux men ikke med årlig licens kun 1 gangs betaling.

Det er ikke problemet i lansforening EDR !
Det er priotering af kerne opgave som landsforeningen ?

Er det webshop med salg af coaxkabel/ant bookshop med bøger fra arrl. der er det vigtigste eller ATF i november.
Med henblik på de manglende resurser ?

Danske radioamatører har de dårligste forhold til opsætning af antenner/gittermast m.m.
i norden måske hele EU.
En radioamatør uden Ant. er ligeså godt stillet som en fisker uden kutter.

Det burde klart være mere vigtigt, men nej her svigter EDR og det er ikke af ny dato.
Man venter vel på en løsning fra IARU eller USA.

73 Boye
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: Microsoftprodukter

Indlæg af oz7xf »

Hej Kjeld

Debatten mellem Søren og mig tager udgangspunkt i to forskellige styresystemer. Problematikken, der var/er med ikke konverteringen mellem de to regnskabssystemer EDR anvendte/anvender har for så vidt intet med selve styresystemet at gøre. Den grundliggende fejl den tidligere ledelse ikke havde været opmærksom på var, at der ikke var en fælles "ud af boksen" konvertering, f.eks i form af kommafiler eller lignende i de to forskellige databaseprogrammer, som regnskabssystemerne anvender/anvendte. Det samme vil kunne ske igen, og det uanset, hvilket styresystem, man vælger. Anvendelse af Microsoft styresystem sikrer ikke konvertering mellem dataprogrammer udviklet af 3. part. Der skal man selv være opmærksom og stille krav om fremtidige mulige samkøringer.
Når jeg går ind for anvendelse af Microsoft styresystem skyldes det, at der er store statslige administrationer, der holder øje med, hvad Microsoft foretager sig, og det vil være en uoverkommelig opgave for en mindre forening at gøre det samme. Og går man i gang med f.eks en Linux afbildning, hvor et væld af ikke nærmere "diagnosticerede" personer bidrager, vil det være nærmest umuligt at retsforfølge dem (have fat i deres nosser).
Derudover ligger der nogle nationale begrænsninger, der tager sit udgangspunkt i et krav om gennemskuelighed i regnskabsføringen. Det skal selvfølgelig også være på plads.

Jeg hører på vandrørene, at en ny webshop er under opsejling. Det har rislet længe. Jeg må så håbe på, at den nye indpisker, har handlet det rette sted og sikret sig fremtidigt herredømme med mulighed for samkøring med meget forskelligt "ud af boksen". Jeg må sige, at jeg altid er bekymret, hvis sælgeren ikke har det, man søger på lager, klar til salg.
En tredie problematik ligger i det af RM nedsatte udvalg. Sæt, at den barsler med et forslag om nul web-shop og salg af huset. Hvem har styr på, at der er samkøring mellem udvalget og hovedbestyrelsen? Det virker ikke ud fra referaterne som om, at der er et udbredt ønske om at trække på samme hammel. Noget stritter, hver sin vej.
Sad jeg i repræsentantskabet ville jeg have foranlediget til indkaldelse af ekstraordinært RM for at afklare divergenserne og om muligt omgøre beslutningen om nedsættelse af eget udvalg. Den sag er langt vigtigere end Microsoft og webshop. Allerede den 21 dec 2022, og således medens jeg stadig var medlem, opfordrede jeg på foreningens officielle forum den nyvalgte hovedbestyrelse til at få indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde for valg af ny formand og hovedbestyrelse. Baggrunden var udsultningen af medlemmerne og den nedlagte webshop.

vy 73
OZ7XF, Allan
Brugeravatar
OZ1FF
Indlæg: 233
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 8:58
Geografisk sted: Vejers Strand
Kontakt:

Re: RM 2023

Indlæg af OZ1FF »

Allan & Boye

Det er bedre at sidde inde i teltet og råbe ud end omvendt. Sagt engang med et andet ordvalg af OZ7IS.

Jeg ser frem til, at vi til november skal behandle et forslag til EDR 5.0. Eller EDRs afvikling.

Et eksempel på hvordan MS-produkter kan snakke med hinanden: https://oz1ff.dk/Pages/Datapages/Activity.asp
Vy 73 de OZ1FF/Kjeld - QRV 1,3 - 47 GHz
Brugeravatar
oz4zat
Indlæg: 162
Tilmeldt: lør dec 05, 2015 16:29

Re: EDRs Nyhedsbrev marts 2023

Indlæg af oz4zat »

I tirsdags skrev jeg:
Men da radiosport ikke er MIN interesse og da tanken om at støtte en MicroSoftbaseret forening giver mig alvorlige tics, afholder jeg mig fra atter at blive medlem.
Men; der går intet af mig, når andre lægger deres kræfter i EDR.
Held og lykke med det - jeg følger med interesse projektet.
Dette har givet anledning til en masse ord - hvilket ikke var min hensigt. Hvad en forening, som jeg ikke er og næppe igen bliver medlem af vælger at gøre, er mig uvedkommende.
Måske er det - alt taget i betragtning - det klogeste valg at satse på et amerikansk monopol og måske kan dette føre til en bedre og lettere administration. Det er blot mit (!!!) indtryk, at valget endnu en gang er truffet uden særligt dybe overvejelser eller undersøgelser af mulige løsninger. Men måske mere ud fra enkeltpersoners præferencer.

Fint nok med det ... blot vil jeg gøre opmærksompå at DK ER et Microsoftdomæne. Dette ses f.eks. tydeligt i sproget: I stedet for at sige "tekstbehandling" hedder det WORD - EXCELL er nutidsdansk for "regneark" osv osv.
At det danske demokrati har fat i nosserne på MS er i mine øjne en komplet latterlig påstand. Eksempel: Når endnu en Windows-version markedsføres, kan man så i den danske administration og i det danske skolevæsen gøre andet end følge trop og betale MS ved kasse et og derefter spilde uendelig mange resourcer på at tilpasse sig MSs luner ?

Omkring sikkerhed Linux versus Windows: Spørg APM hvad det lige kostede, at rydde efter
"besøget" af nogle uvenlige programstumper østfra ... var det 1,5 milliarder kr ?


Alt dette har meget lidt med EDRs fremtid at gøre og som jeg ser det ER valget truffet - "sådan er det " - jeg undskylder derfor, at jeg bragte emnet på bane ...

At EDR står i en situation hvor gode kræfter forsøger at få tingene til at fungere efter års skalten og valten, ser JEG (!) som et resultat af Flemming Hessel & Cos indædte kamp mod alt som kunne true OZ og hans position som bladejer. Derfor udviklede foreningen aldrig en konsistent og fremtidssikret EDB-politik - Flemmings mantra "Det der internet går snart over" blev omkvædet hvor med alt fremsyn dræbtes.

OZ1FFs fremlæggelse af historien rimer fint med det jeg oplevede fra sidelinien. Vi er så bare uenige om at DK inkl. den lille hobbyforening EDR bør entrere med et selskab som MS - i stedet for at se sig lidt om i verden - undskyld mig, men; Der findes en verden UDENFOR Windows.

Ingeniøren har i dag en artikel om Danmarks ikke-deltagelse i et Europæisk cloud-samarbejde. Man skal være abb.for at læse selve artiklen, men debatten kan læses af alle - læs hvad Anne Marie Krogsbøll skriver i indlæg 2.
(https://ing.dk/artikel/danmark-sylter-e ... nt-2533895 )

Allan OZ7XF> Mine oplevelser med OZ var de samme som dine - dengang jeg som 10-årig i 1959 stiftede bekendstskab med bladet og foreningen - siden er en del vand løbet i åen.
Jeg har i årenes løb sørget for at OZ var på hylden på mine arbejdspladser og ofte spurgt efter bladet på diverse biblioteker, selv om det lå i min postkasse hver måned.
Det er vældig fint, at du foreslår mig at køre til Silkeborg Bibliotek (en køretur på ca 2*180 km) for at læse OZ ...
Helt så langt behøver jeg nu ikke at rejse, Svendborg Bibliotek har ikke OZ på hylderne, men hvis jeg vil køre 2*55 km kan jeg læse det på Odense Centralbibliotek.

Og jo da - jævnfør tidligere indlæg: OZ fra før 2018 kan med lidt ihærdighed findes på www.edr.dk og skulle man få lyst til at abonnere, kan prisen herfor læses -

ja i OZ .


Endelig: Så lykkedes det også mig at lege kandestøber - hvilket var emnet for mit første indlæg i denne debat.

Jeg kan kun ønske EDR og de kræfter, som arbejder for en styrkelse af foreningen held og lykke - ingen tvivl om at I vil det gode.

(ps. Historie har altid været en af mine hobbies, derfor har jeg gennemtrawlet mange årgange af OZ og kan konstatere, at radioamatører vist altid har nydt (?) at slås med hinanden, mod vejrmøller og urbane samværsformer)
Glemmer du, så husker nettet
bit for bit ...
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: EDRs Nyhedsbrev marts 2023

Indlæg af oz7xf »

oz4zat skrev: fre apr 14, 2023 14:56 Det er vældig fint, at du foreslår mig at køre til Silkeborg Bibliotek (en køretur på ca 2*180 km) for at læse OZ ...
Helt så langt behøver jeg nu ikke at rejse, Svendborg Bibliotek har ikke OZ på hylderne, men hvis jeg vil køre 2*55 km kan jeg læse det på Odense Centralbibliotek.
Hej Søren

Du kan bestille, tilmed online, OZ til et hvilket som helst bibliotek landet over, og hvis du har en bogbus, der kører rujndt i dit område kan den tage det med til dig.
Når jeg benyttede Silkeborg Bibliotek i mit indlæg, var det blot som reference, idet jeg var i den tro, at du havde kendskab til landets biblioteksvæsen. Ikke for at få dig til at age til Silkeborg.
oz7c
Indlæg: 1570
Tilmeldt: søn feb 04, 2018 2:30

Re: EDRs Nyhedsbrev marts 2023

Indlæg af oz7c »

Hej Kjeld
Nu er jeg ikke så sikker på om det er bedre at sidde inde og kikke ud eller omvendt
Det kunne jo være at luften var mere ren ude end inde
fra et telt med ræve der ikke er skudt endnu !
Bare en tanke !

Microsoft skal nok overleve, men rengøring og backup er er ikke en disiplin de magter !

73 Boye
LA5GOA
Indlæg: 31
Tilmeldt: tirs dec 22, 2015 22:22
Geografisk sted: JO29OI

Programvare

Indlæg af LA5GOA »

Hvorfor blir man ved med å diskutere operativsystem når det viktigste er hva man skal ha utført av oppgaver.
Det er faktisk ikke nødvendig å finne opp den dype tallerken til å ha det våte krutt i, det er det alt for mange som forsøkt før, det beste man kan få ut av det er som regel noen brente øyevipper og nese hår når kruttet er blitt tørt.

Går ut fra det også i Danmark finnes tjeneste leverandører som kan levere komplett system for en forening som EDR
Når NRRL gikk over fra å bruke hjemmestrikket system til å kjøpe tjenesten eksternt, økte kvaliteten betraktelig når det gjelder medlemspleie ,medlemsregister, kontingent faktura (manuell og elektronisk i bank/mobil) kobling til nettbutikk osv.
Jeg er sikker på at dersom EDR tar kontakt med NRRL for å høre hva slags erfaringer man har høstet etter overgangen vil de sikkert være åpne for å dele denne erfaringen.

Det gjelder om å ha minst mulig hjemmestrikk når man er avhengig av frivillige som skal utføre det som venstrehånds arbeide i en ellers travel hverdag. Og så har de frivillige en tendens til å komme å gå når det passer dem.

Som ITsjef Karmøy kommune har jeg blitt presentert for mange «fantastiske» produkter fra MS gjennom årene. Problemet med MS er det økonomiske, de driver litt som narko langere, det første skudd er gratis og så sitter du i klisteret. Har du sakt A så må du si B og det utløser som regel endringer i lisenser. Var det en eller annen gnom/småkonge som klarte å installere et av de «fantastiske» MS programmer som koblet seg til en eller annen MS resurs på server, så kun du risikere ganske mange 100.000,- kr hopp i lisens kostnadene
Hvem som holder i hvem sine nosser kan man alltid diskutere

Idag er jeg heldigvis pensjonist og slipper det rotteres og bruker Linux, MS og Mac der jeg finner det formålstjenlig.

73 LA5GOA Steen Erik
oz7xf
Indlæg: 1359
Tilmeldt: tirs jan 23, 2018 0:06

Re: RM 2023

Indlæg af oz7xf »

OZ1FF skrev: fre apr 14, 2023 8:58 Jeg ser frem til, at vi til november skal behandle et forslag til EDR 5.0. Eller EDRs afvikling.
Hej Kjeld og ganske få andre

Afvikling vil jeg ikke høre tale om. Det er jo ligefrem absurd, og så er det jo næsten umuligt at samle nok til at stemme for initieringen af afviklingen. Modstanderne, 1/6 af samtlige repræsentantskabsmedlemmer plus en i overvægt behøver jo ikke røre en finger for at modsætte sig det. Om de egentlig behøver at møde op, har jeg ikke undersøgt nærmere. Det er der nok nogle andre, der ved noget mere om.
Og hvad sker der egentlig med forslagsstilleren og dem, der stemmer for. Ville det ikke være anstændigt, at de forlod lokalet og overlod resterne til resten.
Men der er jo ingen grund til at fabulere ret meget mere om det. Til november skal i nok nå at stemme for ver. 5.0 og ver. 6.0, sådan for ligefrem at føre traditionen videre fra sidste RM omkring fremtiden.
Og, hvis i får tid til det, kunne i jo starte med at afsætte HB og så i mangel af anden mulighed genvælge den med stående ovation, selvfølgelig. Og husk endelig også at afsætte tid til at komme gennem et par eksklusionssager med efterfølgende tildeling af blå nåle med mos omkring til de berørte. Jeg stiller mig fuldt til jeres disposition som eksklusionsemne mod betaling af transporten. Jeg er ret sikker på, at Flemming, OZ8XW og undertegnede kunne udgøre en helt særlig loge i foreningen med eget referendum og bladudgivelse. Det kunne blive et stort nummer, tømmer alle jeres lommer.
Der er rigelig at tage fat på mellem snapsene og biksemaden. Jeg tror, at det bliver et rigtigt godt RM, men som jeg tidligere har været inde på, så jeg helst, at Repræsentantskabet i løbet af året nåede et par ekstraordinære møder for sådan at bekræfte jeres vilje til at tage fat på problemerne. Om i kan nå at få stablet en stabil telelink på benene, så medlemmerne kan følge med ude i de små hjem med de endnu mindre antenner, og få mulighed for at bruge deres smartphone til at stemme for nærlig hvad som helst unyttigt, har jeg ingen anelse om. Og er det overhovedet muligt at afvikle et sådan show, når nu Otte Leisner og Preben Uglebjerg ikke er her mere. Se, det ved jeg, trods alt, ikke.

vy 73 fra en munter sjæl til ligeså muntre sjæle et sted derude. De gamle sure mænd må Fanden tage sig af, når han får tid.
OZ7XF, Allan
Besvar