Tak for sædvanligvis god hjælp til mine spørgsmål

Nu, nyt spørgsmål:
Jeg er ved at lave en 1-element quad.
En sådan antenne skal impedanstilpasses med 75 ohms antennekabel efter 50 ohms fødekablet. Jeg bruger RG-59 som impedanstilpasningskabel.
Men hvorfra/hvortil måler jeg længden af tilpasningskablet??
I den ene ende har jeg monteret et PL-259 og i den anden ende splittet kablet (og loddet det på et stykke 1,5 mm2 ledning).
- PL-259-enden: Skal jeg måle fra yderenden af PL-259, eller fra hvor skærmen rammer PL-259 eller fra overgangen mellem PL-259 og RG-59?
- Split-enden: skal jeg måle fra hvor jeg splitter RG-59 eller fra hvor jeg lodder kablet sammen med antenne-tråden?
Er 2-3-4% fejlmåling vital eller relativt ligegyldig?
Desuden, hvor finder jeg N-konnector til RG-59 (6,2 mm yderdiameter) i god kvalitet til rimelige penge ?
Tak for din tid,
VH Søren OZ9S