Hej Boye
I det meste af det, som jeg skriver om, handler det om forening, som begreb. Nogle gange kalder jeg det for foreningsdannelse. Andre gange opfatter jeg forening som en organisk organisme, en klat, som man kan forme. Men man er forening, hvorfor formningen foregår i fællesskab. Et fællesskab, der gerne skulle være tydeligt.
Men en forening kan få stress. En særlig form for angst over ikke at kunne præstere. Man ansætter f.eks en hovedredaktør ud fra devisen om, at vedkommende ikke må have en eneste sygedag. En fuldstændig vanvittig og eklatant ledelsesfejl, for blot at tage et enkelt eksempel frem.
En anden del af foreningens stress ses i, at der måles i hvor meget det enkelte medlem giver foreningen. Man må sandelig ikke påvise uhensigtsmæssigheder, hvis man ikke samtidig er i den del, der arbejder i den snævre kreds af medlemmer, som alle skræpper op om manglende hænder, og samtidig ved sin holdning afviser andre.
Et andet tegn på foreningsstress ses i ønsket om professionalisering. For år tilbage var jeg medlem af en forening, en slags loge, der blev ædt op af ønsket om professionalisering. Professionaliseringen blev indført, hvorefter foreningsånden og den frivillige arbejdskraft forsvandt. Foreningen var blevet en forretning. Ad lidt mærkelige omveje gik forretningen nærmest fallit, og foreningen kunne revitalisere sig, hvor foreningsånden igen gik forud for forretning, og de politiske målsætninger forfulgt og fornyet, og til en vis grad opnået.
Ligesom mennesket som individ ikke kan gennemleve et helt liv uden fejldispositioner, kan en forening det heller ikke. Vi kan stræbe efter det umulige, og i samme øjeblik vi rækker ud og står på tæer, bliver vi ustabile.
Vi skal spille vores bold, hvor hjertet er.
Pkt. 5.3 handler for mig om det "brevpapir", som OZ1HQ.dk skriver på, og om foreninger/grupperinger i foreningen, og hvorledes det administreres.
Jeg forstår iøvrigt ikke at referatet ikke er klar når HB mødet er afslutet.
Hvem siger forøvrigt, at det ikke var det. Sådan næsten da. Netop nu, i dette skrivende øjeblik kan jeg konstatere denne noget mærkværdige tekst:
hvorledes denne lidt selvmodsigende tekst er opstået ved jeg ikke. Om det skyldes, at referenten har været mere optaget af sin livsopgave at grave havenisser ned end at redigere tekster, kan jeg jo ikke sige med absolut sikkerhed:
Det virker dog som om, at han har været på stikkerne.
Du kan forøvrigt glæde dig til læsningen af referatet. Det er ikke så ringe endda. Det virker som om, at nogen vil noget og er rykket frem i bussen. Får iscenesat sig selv. Det begynder at blive interessant.
Tak for det!!!
vy 73
OZ7XF, Allan