DR Formand og DR Sekretær.
OZ5WU skrev: ↑man sep 04, 2023 21:28
Nu kan I jo gnave lidt i teksten - God fornøjelse
RDE klumme 01.09.2023.pdf
Tager I Pis på os medlemmer. Sådan virker Jeres Klumme på mig.
Meget er sket i de sidste 30 - 40 år. Den samfundsskabte virkelighed har ændret sig markant og på mange områder.
- nuvel har områdemøderne altid for mig fremstået som en narresut. Et skåltalernes paradis for begyndere, fuldstændigt fri for juridisk binding. Det er godt at møde fysisk. Det skaber netværk. Men gør det hellere i festligt lag omkring grillen på Klokkestøbervej og under ATF. Resten af medlemmerne, og det er dem, der er flest af, kan I kun få kontakt til og meget gerne med på helt andre måder.
- antennesagen. Her har foreningen på ingen måde haft antennerne ude. En mastelov er kommet til og bygningsreglementet er ændret væsentligt uden en eneste indsigelse fra foreningens side. Skal foreningen påvirke vores lovgivere må Formanden på banen og rent fysiks møde lovgiverne på Borgen. Ligeledes må han rundt på landsturne til de almene boligers administrationsselskaber, startende med at gå gennem døren i Studiestræde 50, København V, hvor BL - Danmarks Almene Boliger, en interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer og den ene million mennesker, der bor i almene hjem, har til huse. De udgiver et ganske glimrende blad, Fagbladet Boligen, der når ud til samtlige almene husstande, og mon ikke det også kan tages i anvendelse i antennesagen. Af Formanden vel at mærke! Ingen pludrende mænd dér, tak!
- hjemmeside, forum og web-shop. Ikke et ord om disse smertensbørn nævner I i Jeres Klumme. Tager I Pis på os? Man tager ikke ansvar ved at lukke øjnene. Fokuser, fokuser, fokuser på problemerne. Stil skarpt!
Jeg har søgt på EDRs hjemmeside og dets forum, og har ikke kunne finde Jeres Klumme. I kunne jo indkalde til krisemøde på Klokkestøbervej førstkommende lørdag og ikke tage hjem før I har fået magten over hjemmeside og forum. I kan sikkert via konferencer på Teams få den nødvendige tekniske assistance.
- græsset er grønnere hos naboen. Jeg og sikkert også andre medlemmer er godt klar over, at der gror græs i lokalafdelingerne. Men vi er også klar over, at EDR er en forening for individuelle medlemmer, og skal der ændres på det, kræver det hårdt arbejde med paragrafferne. Lad nu være med at skue naboens græs. Fej for egen dør først. At jeg gerne så en ny start, hvor lokalafdelingerne var i organisatorisk og bestemmende fokus, er jo ikke ensbetydende med, at nok medlemmer syntes det samme. Græsset kan godt gro andre steder end i de lokale afdelinger. Det kræver blot en lidt anden slags gødning. Gødning, der ikke kræver certifikat at bruge.
Jeg er ikke helt sikker på, at Jeres Klumme denne gang står på hylden hos mig under gødning. Men tak for forsøget, alligevel!
vy 73
OZ7XF, Allan