Glædelig jul og godt nytår til RDEforum
: søn dec 20, 2020 20:56
Alle deltagere i RDEforum ønskes en glædelig jul og et godt nytår.
Jeg har i dette år vovet mig indenfor på RDEforum. Sprog og tone herinde kan være ganske barsk, og nogle indlæg indeholder vendinger og koder(?), som kan være lidt svære at forstå, når man er ny i klassen.
Ikke desto mindre, føler jeg mig OK modtaget. Tak for det.
I den nye hovedbestyrelse for EDR glæder vi os til at tage fat på arbejdet i det nye år og tage bolden op efter den afgående bestyrelse.
Foreningens blad OZ, har ved den nu tidligere hovedbestyrelse gennemgået en gennemgribende modernisering og fremtræder som et flot og indholdsrigt medlemsblad. I den kommende tid vil bladet blive fortsat med en ny hovedredaktør.
Den nye hovedredaktør, OZ1JS/Jørgen har som medlem af det forrige HB haft indsigt i arbejdet med det nye OZ fra begyndelsen og har været med-redaktør på nogle af bladene. Han overtager nu stafetten.
Foreningens hjemmeside har også fået nyt ansigt. Den nye hjemmeside er tiltænkt at tjene 3 formål.
• Den skal invitere den almindelige borger ind til et spændende og værdifuldt univers
• Den skal vise den potentielle radioamatør vejen til at komme i gang med vores fantastiske hobby
• Den skal servicere nuværende medlemmer og radioamatører.
Hjemmesiden er fortsat i udvikling. Vi er endnu langt fra kommet i mål med vores ønsker til den, og vi kommer til at arbejde videre med den i det kommende år. Vi har allerede fået mange gode medarbejdere, men vi har plads til mange flere. Alle der har lyst til at bidrage til hjemmesiden med stort eller småt er meget velkomne.
I året har vi set fremkomsten af RDE-posten. Det er en velredigeret og værdifuld udgivelse og et godt supplement til OZ og EDR.s hjemmeside. Stort velkommen til RDE-posten.
EDR’s shop er kommet på benene igen og har for øjeblikket 195 forskellige varer på hylderne. Til jul har vi et særligt tilb-ud på 4 gode bøger til EDR.s medlemmer, men ellers er alle velkomne til Shoppens varierede tilbud af varer til radioamatører.
Hovedbestyrelsen er meget optaget af, at ledelsen af foreningen skal foregå i åbenhed og transparens for alle i radioamatørsamfundet. Det har vi påbegyndt arbejdet for og det kommer til at fortsætte i det nye år.
Amatørradioens omdømme i befolkningen og hos myndighederne er vigtigt for os. Vi inviterer alle til sammen med os at arbejde for en god public relation for amatørradioen.
Det hører med til EDR’s opgaver at kunne servicere foreningens medlemmer ved problemer med antenneopsætning og støj. Det ligger os stærkt på sinde at finde medlemmer som vil kunne gå ind i dette arbejde. Heldigvis mener vi allerede at være godt på vej med dette. Det samme gælder teleudvalget, som også er ved at blive oprtettet.
Lokalafdelingerne er kernen i EDR’s liv. 43 lokalafdelinger er en stærk base for vores forening. Vi har valgt, at hver region får tilknyttet et HB-medlem. Vi vil knytte kontakterne til lokalafdelingerne i det nye år og glæder os til at høre og understøtte lokalafdelingernes ønsker og ideer.
EDR har et medlemstal der er tilstrækkeligt til, at vi er en stærk og god forening. Vi er herudover også bevidste om, at der ydermere er et større antal radioamatører, der står uden for foreningen. Vi kommer til at arbejde for, at de skal kunne finde sig værdsatte og velkomne i vores forening.
I 2021 vil vi sammen med medlemmerne arbejde for, at EDR fortsat udvikler sig, så foreningen kan servicere medlemmerne i takt med tidens nye muligheder og udfordringer, så vi kan være en attraktiv forening for vores nuværende medlemmer og for vores potentielt nye medlemmer.
På radiosiden er der høj national og international aktivitet. Året 2020 blev også året hvor vi fik den første geostationære satellit QO-100 med en radioamatør-transponder og året med 4 radioamatørastronauter i den internationale rumstation.
- Og sidst men ikke mindst: solpletterne kommer så småt. Det kan kun blive et godt år 2021.
Glædelig jul og godt nytår til alle i radioamatørsamfundet.
Ole Püschl
EDR, næstformand