Racisme og antenner
: lør aug 13, 2022 6:41
Som sikkert mange har bemærket, stiller OZ1OXQ i denne tråd:
https://ham.brugtgrej.dk/forum.php?mode ... &obj=93229
på det brugte marked spørgsmålet: Da jeg ikke mener, at spørgsmålet skal stå ubesvaret, kommer her en kort redegørelse for en mulig sammenhæng.
Tilbage i tiden til dengang jeg kom i lære som elektriker, kom jeg meget på små og store byggepladser og her oplevede jeg racismen for første gang. Dem, der dengang kaldtes fremmedarbejdere, arbejdede for det meste som arbejdsmænd, og i den forbindelse har jeg oplevet, at de ikke var velkomne i skurvognen på lige fod med deres danske arbejdskollegaer og murersvendene. De måtte i stedet arrangere sig i det fri eller søge lidt ly i byggeriet. Dog var det dem tilladt (læs: pligt) til at tømme hvid mands lortespand, og blev ofte beskyldt for selv at skide rundt omkring i byggeriet.
Jeg må sige, at jeg var meget chokeret over denne umenneskelige behandling, men som tyndspræller og elektrikerlærling kunne jeg ikke gøre andet end at holde kæft indtil, at jeg havde taget nogle kilogram på og var blevet udlært.
Som tiden gik blev disse fremmedarbejdere til indvandrere, tjente pænt og længtes efter fødelandets TV-kanaler. Det blev dem muligt via parabol at modtage satellit-tv og antallet af paraboler voksede rundt omkring i de sociale boligbyggerier.
Her bliver jeg nødt til at komme med et indskud. Mogens Glistrup danner i starten af 70erne et politisk parti, Fremskridtspartiet, og i den forbindelse inddrager ham muhamedanerne som prygleknappe. Da Fremskridtspartiet falder kommer Pia Kjærsgaard på banen med Dansk Folkeparti, og hun blev tidligt i karrieren tiltalt for racistiske udtalelser, men bliver frikendt med begrundelsen, at politikere må anses for at have en udvidet ytringsfrihed.
Også andre partiet begynder at interessere sig for de fremmede, deres familiesammenføring og indvandring generelt. Men der er det ved det, at Danmark anerkender FNs Menneskerettighedserklæring og har ratificeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor det ikke vil være muligt for Staten at lovgive differentieret, altså indføre apartheid.
Hele denne politiske korrekthed kommer også til at gøre sig gældende ude i de almene boligforeninger, hvorfor man der forsøger at administrere ens. Men helt ens kunne det dog ikke blive. Helt væk kom parabolerne ikke.
Man ligger som man har redt, siger et gammelt ordsprog. Kunne man have gjort anderledes. Ja, det kunne man. Gennem velkommenhed og imødekommenhed og bl.a ude i bebyggelserne have tilbudt de eftertragtede udenlandske kanaler gennem fællesantenneanlægget.
Lidt pudsigt afsluttede jeg mit lange arbejdsliv i et job som elektriker, og det i et område med massive indvandreproblemer, og på parabolområdet kunne jeg dér spore en vis fremdrift, idet det for alle, så længe plads haves, og for egen regning at kontrahere med det anerkendte el-installationsfirma om at opsætte egen personlig parabol på byggeriets tag mod at deponere et beløb for anlæggets nedtagning ved fraflytning. Det var ikke dér muligt, at overlevere anlægget til den ny indflytter.
Når jeg lægger ud med: "en mulig sammenhæng" skyldes det udelukkende, at racismen ikke var den eneste årsag til hindring af antenneopsætning. En stor forening, der går ind for fredning af naturen sætter også en dyd i at mennesket og dets antenner slet ikke skal være her. Mange ejendomsmæglere sælger udsigt vel vidende, at så snart køberen er flyttet ind, er den mest benyttede udsigt fladskærmen, der tilmed tages med i haven. Også selv om man indendørs har panoramaudsigt over Øresund.
Det skal så siges, og det indrømmer jeg gerne, at ikke alle radioamatørantenner er arkitektoniske perler.
vy 73
OZ7XF, Allan