Side 1 af 1

Valgresultat RM-valg 2022

: ons sep 07, 2022 8:07
af OZ5WU
RM-2022 valgresultat (Medium).jpg

Re: Valgresultat RM-valg 2022

: fre sep 09, 2022 5:35
af oz7xf
Medlemmerne har talt. Eller har de!
Stemmerne, de få der var, er talt op, og kan give anledning til fundering over resultaterne.

På en absolut førsteplads i Syd kommer Lone ind, hvorimod Flemming taber terræn i forhold til det sidste valg, hvor kun en stemme var afgørende for, at han ikke kom i repræsentantskabet.
I Midt vinder den nuværende formand førstepladsen suverænt, og Jan, OZ3QY falder ned på en fjerdeplads i forhold til sidste valgs 1. plads.
Nu kunne man så tro, at jeg ville fortsætte mine causerier med Nord og Hovedstanden, men dem springer jeg over og går direkte til Sjælland. Ikke så meget fordi, at resultatet dér er overvældende interessant, men fordi en af foreningens absolutte mest markante personer Michael W er opstillet dér.
Ved første øjekast kan man sige, at der er plads til forbedringer i Michaels valgresultat. Harmonerer 4. pladsen med indsatsen kunne man også spørge om, og for at besvare disse spørgsmål må man også helt tilbage til Michaels leder i OZ april 2021 og april 2021 meddelelsen fra HB til medlemmerne:
https://usercontent.one/wp/www.edr.dk/w ... 1661291841
og endelig må man ikke glemme Michaels store arbejde med at omlægge Flapsyerne til et nutidigt format, hvilket til dels blev forsøgt latterliggjort af Flemming under valgkampen.
Uden at gå helt ned i alle detaljer vil jeg gerne benytte lejligheden til at udråbe valgets egentlige sejrherre. Jeg ville forfærdeligt gerne pege på Michael W. For om nogen har han med succes kæmpet for at føre foreningen op til et nutidigt niveau uden nogen form for fedtspilleri. Men som tante Thyra fra Morten Korch filmene om Næsbygård kunne have sagt, har Formanden sikkert haft en finger med i spillet.

Tillykke til foreningen og især makkerskabet mellem Formanden og Michael W. Tak for, at du tog kampen, Michael W.

vy 73
OZ7XF, Allan