Hej igen, Kenneth
Jamen, lad os så bare ta´den, selvom den ikke har noget direkte med denne tråd at gøre, men er langt bredere. Nemlig kulturen i foreningen.
Du skriver:
men ingen stiller op (slet ingen af dem der brokker sig)
Jamen, har de ledende elementer og til dels også andre frivillige hænder i foreningen ikke en interesse, i på foreningens vegne, at være langt mere åbne for kritikker og være mere inkluderende frem for at grave sig ned i et hul og spille martyrer. Det drejer sig om foreningsdannelse, altså det at skabe forening.
Jeg har gennem årene gerne ville stille op. Men ikke for at være eneherskende på et område. Derfor har min betingelse altid været gruppearbejde, noget som jeg er særdeles bekendt med fungerer.
Da jeg for 10 år siden fik konstateret leukæmi, gik nogle kemiske processer igang, efterfyldt af stråling, for til sidst for 4 år siden at få fjernet min milt, der havde vokset sig til en størrelse på lidt over 5 kg. Kombineret med livslang rygning indtil for 4 år siden og deraf følgende KOL, er mit fysiske energiniveau under norm, ligesom mit immunforsvar er presset. Jeg lever dog på ingen måde isoleret og har faktisk en større social omgangskreds end de fleste. Men møderne sker på mine præmisser og er ikke noget, som jeg kan planlægge og andre kan regne med. Jeg undgår helt offentlige transportmidler, og jeg vil nødig planlægge at køre mere end 1 time af gangen på MC eller i bil.
Jeg er mere end trist til mode over, at jeg ikke kan planlægge med en tur til Tårnby for der at hoppe og springe rundt i gymnastiksalen, stikke på næven og alt det der, så andre kan se, hvem jeg i virkeligheden er.
Foreningsdannelse, du. Det er langt lettere og mere givende at mødes fysisk frem for bag skærmene eller være abonnent på et blad.
Nu skal vi kraftedeme have Michael op at stå igen. Det er jo slet ikke ham, som jeg er efter. Det er kulturen.
vy 73
OZ7XF, Allan