Værnepligt
: ons maj 08, 2024 4:40
Det, der virkelig undrer mig omkring foreningsdannelse er al den råben op om manglende nye og yngre medlemmer af foreningen. Man skal skabe sig fremtid, men ingen har rigtig reflekteret omkring, hvad der sker ude i det omgivende samfund.
Jeg har gennem mange år observeret en vis interesse blandt radioamatører i at deltage i radiokommunikation, som de selv oplevede den, da de engang var værnepligtige for omkring 50 år siden. Nogle husker måske endnu længere tilbage eller har i det mindste læst om den radiokommunikation, der foregik fra de ganske få frihedskæmperes endnu færre radioforbindelser til England. Man må dog kunne gøre noget som radioamatør for samfundet er disse gamle kæmpers parole den dag i dag. At så samfundet har en helt anden mening er så en anden sag, som jeg ikke her vil bruge tiden på at underbygge og begrunde, men i stedet hoppe direkte ud i det, der virkelig undrer mig.
For tiden foregår der en markant ændring af værnepligten i Danmark. Værnepligtstiden stiger til et år og op til 2 år for særligt udvalgte. Og antallet øges til omkring 8000 værnepligtige om året. Min opgave her er ikke at advokere for, at dette tal burde være større, men derimod kikke lidt på, om foreningen EDR har reflekteret over det foreningsmæssige potentiale, der ligger i den øgede værnepligt. Min konklusion er, at der endnu ikke er startet overvejelser omkring tilvejebringelse af egnet medlemshvervning af denne store gruppe unge mennesker, der alle på en eller anden måde ikke kan undgå kontakt med moderne militærkommunikation.
Jamen, der er da særlige tilbud til nye medlemmer i det første år. Der må jeg i al beskedenhed bemærke, at det er ikke penge disse nye værnepligtige kommer til at mangle. Det er snarere muligheden for at bruge dem. Skal der så gang i foreningens rotationspresse til fabrikation af nye foldere. Så afgjort nej. For foldere skal håndteres og bæres ud til målgruppen og den opgave er der ingen i foreningen, der hverken kan eller skal magte. Informationen kan glimrende foregå digitalt og fra mand til mand. Kvinderne kommer først lidt senere, så vidt jeg har forstået det.
Bolden er givet op. Skab en fremtid for foreningen. Et succeskriterie for hvervningen af dette nye potentiale vil ligge i størrelsesordenen 1 - 2 %.
vy 73
OZ7XF, Allan