Nu skal I huske, hvad der står i seneste nr. af OZ
Jeg har valgt at sætte mit medlemskab i landsforeningen EDR på pause i 2020 i et (meget spinkelt) håb om, at der kommer en især mere åben ledelse efter årets valg af RM'ere og i efteråret valg af ny formand og ny hovedbestyrelse. Min begrundelse for udmeldelsen af EDR er:
Specielt til HB
HB tåler ikke kritik. Det har jeg personligt oplevet i Herning og i Ringsted på de områdemøder, der var der. OZ1RH er den mest lydhøre i HB overfor kritik, men han er desværre i mindretal i HB.
HB har på møderne i Herning, Gladsaxe og Ringsted fået oplyst, at medlemmerne (og jeg er ikke den eneste) vil have
ÅBENHED. Der er til dato kommet 2 nyhedsbreve + et, der forvandt fra hjemmesiden (oktober 2019). Jeg er ikke den eneste, der har efterlyst det nyhedsbrev på EDRs hjemmeside, men det skal åbenbart ikke derind igen. Der må stå noget meget hemmeligt i det nyhedsbrev, siden HB/webmaster ikke ønsker at offentliggøre det.
Landsformanden har inviteret EDRs lokalafdelinger til informations- og koordineringsmøde i februar/marts. Som en del af ledelsen i EDR Ringsted kan jeg ikke se et mødedato i region Sjælland. Jeg bor selv i region Sjælland, og den region skal åbenbart forbigås i stilhed. Og det er desværre ikke den eneste gang, at danske radioamatører / EDR medlemmer bliver forbigået øst for Storebælt.
De selvsamme møder er heller ikke lagt ind i EDRs kalender, så de møder er vel ligeså hemmelige, som de møder HB holder? Der kommer sikkert heller ikke referat til de øvrige EDR lokalafdelinger (
TIP her kan HB for en gangs skyld overraske
POSITIVT!!!)
HB ønsker ikke at informere medlemmer om, at de holder HB møde. Seneste HB møder 29/11, 30/1 samt fortsættelsen 8/2 kl. 10.00 findes ikke i EDRs kalender på hjemmesiden eller under ”Nyheder fra HB”. Konklusionen må være, at HB ønsker, at deres arbejde skal være så hemmeligt som muligt.
Landsformanden ønsker ikke at afholde HB møder, for det er for besværligt (udtalt på mødet i Esbjerg i oktober 2019)
Der findes ingen referater fra arbejdsgruppemøder, virtuelle møder, kaffemøder og hvad der ellers har været afholdt af møder. Også disse møder skal være hemmelige, hvorfor vides ikke.
HBs dagsorden til HB møder er under al kritik, idet man som medlem ikke får noget som helst oplyst, og der er ingen bilag sendt ud med dagsordenen eller med referatet. Både indkaldelse og referat var noget væsentligt andet i min tid i HB. Her skal jeg bemærke, at daværende HB fik stor ros for vores
ÅBENHED inkl. information om HB-mødet.
Landsformanden ønsker ikke at møde danske radioamatører med/uden medlemskab af landsforeningen EDR øst for Storebælt. Der har i hvert fald ikke være inviteret til noget møde i OZ3QYs regeringstid, og hvor OZ3QY har været til stedet. (mødet i Kalundborg i maj 2019 har mig bekendt ikke været annonceret nogen steder).
Specielt til RM
Repræsentantskabsmedlemmerne (valgt af EDRs medlemmer) valgte meget belejligt at blive væk fra områdemøderne i august og september 2019. Her ønskede 11 ud af 20 personer ikke at møde danske radioamatører og høre på vores mening.
Samme repræsentantskabsmedlemmerne ønskede heller ikke at høre EDRs medlemmer omkring den kommende RM-pakke (før RM mødet i november), for man kunne kun arrangere et møde i region Hovedstaden omkring diskussion af RM-pakken. RM varetager så ikke EDR medlemmernes interesse (få RM’er undtaget), når de ikke vil høre medlemmernes mening. Hvem gør så, når det er EDR medlemmer, der vælger RM?
Derudover har jeg ventet siden 28. januar 2020 på godkendelse af mit foredrag om Clublog i EDR Ringsted. Foredraget skal godkendes af EDRs foredragsmanager, og efter seneste rykker har jeg fået dette svar:
foredragsmanageren stadig arbejder på sagen.
Der har været i alt 86 tilhørere til mine 3 EDR foredrag i februar. Nu afventer jeg så EDRs foredragsmanager for at se, om der kommer flere EDR foredrag fra min side.
Og skulle nogen have glemt landsformandens visioner for EDR, så findes de stadig på
https://www.brugtgrej.dk/forum.php?mode ... &obj=71386 Nu kan EDRs medlemmer så vælge på næste valgvision, og her kan det være spændende om kandidaterne håndplukket af landsformanden har et mere geografisk område end Region Midtjylland. EDR er trods alt en
LANDSforening ikke et regionskontor i Midtjylland.